marts 2007 Posts

Lørdag i Nicosia med den hæslige grænse

Lørdag er fridag mellem Enneagrammets to kursusmoduler. Jeg har været 50 km oppe Nord for Larnaca for at se Nicosia, som er Cyperns hovedstad. Byen er en traditionel storby; men har en ældgammel hyggelig bymidte med smalle stræder og smukke bygninger gemt bag en ringmur formet som en stjerne.

Et særligt forhold ved Nicosia er, at demarkationslinien mellem det tyrkisk besatte Nordcypern og det Græskcypriotiske Sydcypern deler byen i to. Her kan man som tidligere i Berlin se hæslige mure, afspærringer, forladte huse, pigtråd og bevæbnet militær. Ubehagelig og svært at fatte; men som en krovært fortalte mig ”.. når det tyrkiske militær tager hjem, så vil alting falde på plads igen, fordi de Græske og Tyrkiske cyprioter altid har levet i harmoni med hinanden..” Et godt eksempel på at fremmet indblanding samler parter og gør dem stærke; men også et eksempel på hvor kompliceret en ’interessentanalyse’ kan være at forstå. For nok ønsker alle Cyprioter, at Tyrkiet trækker sig ud; men ingen ønsker at nye parter blander sig i sagen!

Personlig udvikling på Cypern

Jeg er på kursus på hotel Lordos BeachCypern. Cypern er et pragtfuldt sted at være på kursus, fordi her er altid lunt, og så er her masser at dejlige strande med palmer og dejlige blomster. Undervisningen kører fra 13.30 til 20.00 sådan at formiddagene er til øvelser, studier og måske motion m.v. Kurset er i Enneagrammet, som er et ældgammelt system til forståelse af en selv og andre på mange planer. Det er kanon spændende og jeg har allerede fået øje på nogle uhensigtsmæssige mønstre hos mig selv. Personlig udvikling er lige som at få skoene af efter en lang dag – det er først der man oplever lettelsen og opdager at skoene strammede!!

På genskriv

Chefen valgte endelig een kasket

Problemet nævnt tidligere om chefen der både ville i styre- og projektgruppen er løst. Vi valgte at skrive en risiko ind i projektbeskrivelsen, hvor vi skrev, at vi følte risiko ved at chefen i projektgruppen måske kunne lægge en dæmper på gruppens frie meninger og kreativitet samtidig med at der kunne herske tvivl om gode råd var ordrer eller blot gode råd. Vi valgte at drøfte denne risiko med chefen, og han gav os helt ret og trak sig fra projektgruppen! Jeg ser dermed risikobeskrivelser som et glimrende middel til at ‘kritisere’ ledelsen på en fremadrettet , konstruktiv og ikke-konfronterende måde.

Rent bord før ferien kan være det værste du kan gøre..

Skal af sted i morgen til Trysil og sidder endnu og knokler med de sidste ting i forretningen. Spekulerer endnu en gang på, om,det er klogt at forlade et rent skrivebord? Det er altid en god fornemmelse at være færdig – ‘flink dreng, så må du gerne gå ud og lege’ men hvorfor stresse enormt op lige før ferien og bruge dage på at komme ned igen? Alt hvad jeg får ud af døren i dag, sætter jo blot andre i gang (som måske også skal på ferie), og de svarer, og så ligger der en stor bunke, når jeg kommer hjem igen. Jeg fik engang det råd at blot liste afsted og kun fortælle det til de vigtigste – måske skulle man prøve en gang?

Er du sikkert på det er en risiko?

Jeg har lige hørt det seneste Podcast fra Cornelius FichtnerThe Project Management Podcast. Emnet er How do Risk Attitudes Affect your Project?, og er spændende derhen, at det drøfter vores forskellige holdninger til risici i projekter. Nogle tager det let, og andre går helt i baglås. Metoderne til selve risikostyring har været kendt længe; men spørgsmålet er her, hvordan ens team reagerer på risici og ikke mindst hvordan beslutningstagerne ser på risici. Hvad man gør i de enkelte situationer er jo så det mest spændende! Download Podcastet og hør det på vej hjem?

Der er ingen genveje til god projektledelse!

Geoffrey Colvin skriver hos CNNMoney, at forskere efterhånden er nogenlunde enige om, at talent ikke spiller den store rolle for succes. Vi kan altså ikke gemme os under undskyldningen “det ligger ikke til mig” etc. Ærgelig, ærgelig. Derimod tæller praktisk arbejde og dedikeret træning den afgørende rolle. 10 års praksis og træning med omhyggelig målsætning, evaluering og forbedring er opskriften på succes! Det passer også godt med hvad pianisten og intertaineren Victor Borge sagde for mange år siden: ”Amatører øver sig på det de ikke kan. Professionelle øver sig på det de kan”.

Lad os se at komme i gang!

Nok tid til kreativitet?

 Berlingske i dag fortæller Anne Skare Nielsen fra Future Navigator, at dåseåbneren blev opfundet i 1860 – 48 år efter konservesdåsen blev opfundet!!! Jeg syntes det er fantastisk og jeg bliver helt ydmyg hver gang der kommer nye opfindelser på et område, hvor ‘alt’ er opfundet. Jeg kunne godt tænke mig en gang at få noget virkelig kreativt ind i et projekt; men jeg er bange for, at den fase altid vil blive sprunget over, så snart mål og tid og økonomi er lagt fast. Jvf. tidligere indlæg om kreativitet.