august 2010 Posts

Tid er der rigeligt af…

Et gammelt ordsprog siger, at da vor Herre skabte tiden, skabte han nok af den.

Problemet er ikke manglende tid; men for mange afbrydelser! Umiddelbart lyder det jo som en banalitet; men vi mennesker kan aldrig slippe af med de instinktive handlingerr, der for millioner af år siden betød overlevelse. Her kommer hovedårsagerne til, at vi den dag i dag stadig lader os afbryde:

  • Pludselig lyd: Når man går rundt i en urskov, er det en vældig god idé at reagere på en raslen i buskadset omkring én. Bl.a. TV benytter hele tiden skift i lydbilledet til at fange og fastholde din opmærksomhed. I dagligdagen er lyd en stor årsag til afbrydelser.
  • Pludselig bevægelse: Ligeledes uhyre fornuftigt at reagere på, hvis man vil overleve i urskoven. Igen ser du på TV, at billedet skifter ca. hvert 2. sekundt for at fange dig. Bevægelser omkring dig, stjæler meget af din tid i hverdagen.
  • Magt: Det var den sikre død at bryde ud af magthierarkiet, hvorfor vi altid bliver facineret af magtspillet. Især i amerikansk; men generelt i film, er magt en vigtig ingridiens, hvis der skal sikres publikum. Magtspil omkring dig sluger masser af din opmærksomhed i hverdagen.
  • Sex: Er klart kommet for at blive; men i den aktuelle sammenhæng er det igen instinkterne, der afbryder dig, når en attraktiv person kommer indenfor synsfeltet. Hvor meget sex stjæler af din opmærksomhed, skal jeg ikke gøre mig klog på.

Du kan ikke slukke for disse instinkter – glem det. Du kan kun få mere tid ved at lære at koncentrere dig. Mennesker der når vidt, er enten heldige eller for størstepartens vedkommende disciplinerede. Tiden vil aldrig komme til dig; men du kan komme til tiden – endda i enorme mængder…