2011 Posts

Pas på Trælshedspunktet

Mit barnebarn prioriterede sine jobdrømme sådan i går aftes:

  • Sidde i en jaccuzi og teste nye spil til PS3
  • Fodboldspiller
  • Stå på en tankstation

– og så skal man lige passe på med alle sine livserfaringer, fordi han jo netop har lysten til livet i behold, og den er trækkraften i overskud, optimisme og udvikling. Ambitioner er vigtige for at kunne se positivt på fremtiden. Hvis man ikke passer på og hele tiden sætter sig nye ambitioner arbejdsmæssigt og privat risikerer man alt for hurtigt at nå nedenstående trælshedspunkt. Efter det tidspunkt bliver livet meget meget forudsigeligt!

Mød Guru’erne i dansk projektledelse

I forbindelse med udgivelsen af bogen i 10. udgave fejrede vi samtidig 30 års jubilæum for forfatterparret. Læs mit interview her og få hele historien om udviklingen af projektledelse i Danmark og en smag på fremtiden.Læs mit interview her.grundbog 10

Konferencekalenderen

Her kan du altid finde relevante konferencer 6-12 måneder frem.

Verdens største Blog!

Med 500 indlæg er min Blog nu blandt de største hvad angår Projektledelse – læs den her.

Der er altid mindst to løsninger på en udfordring!

Det gode ved projekttrekanten er, at den altid vil give dig og dine beslutningstagere mindst to valgmuligheder, når der er problemer.

Har du problemer med at nå Målet? skal du enten have mere tid eller flere ressourcer.

Problemer med Tiden? skal du enten have flere ressourcer eller skære ned på målet

Problemer med Ressourcerne? Mere tid eller reducere målet.

 

Det er vigtigt at servere det mest appetitlige forslag først, hvorved det andet forslag bliver mere uspiseligt “..ellers må vi desværre….” – og på den måde presser man en beslutning igennem. Det appetitlige finder man ved altid at have afklaret  den vigtigstespids i trekanten: Er det Tid, Mål eller Ressourcer der er kritisk?

Derfor får du ikke godkendt din kommunikationsplan

Værdien af en Idé eller et Projekt kan i sidste ende kun måles på den effekt der i sidste ende opnås. Med andre ord i hvort stort omfang det lykkedes at få den fornødne forandring til at ske, og dermed i hvort stort omfang det lykkedes at få de berørte mennesker fuldhjertet med på forandringen.

Jo mere energi, tid og dermed penge der ofres på forandringen, jo større chance er der for succesfuld forandrig. Forandringsindsatsen er derfor en investering. Vi bruger så meget tid og så mange penge, og så regner vi med, at vi investeringen tjent hjem.

Problemet er bare, at det er svært at beregne effekten af en investering i netop tilstrækkelig forandringsledelse. Som projektledere kan vi have en fornemmelse af, hvad der skal til; men det er jo svært at bevise. Professionelle forandringsagenter er sikkert bedre, eller kan tale mere overbevisende.

Derfor ender det altid med, at ledelsen sætter niveauet for en given forandringsindsats “som vi plejer her…”. Dermed bliver forandringsindsatsen – eller omfanget af den – en kulturbaseret sag. Nogle steder gør man meget (Novo har ofte været nævnt her) andre steder kun lidt (hvis du ikke vil være med, kan vi da hurtigt finde en anden!).

Så hvis vi skal være bedre til at argumentere, skal vi blive bedre til at ‘bevidse’ værdien af god forandringsledelse.

Projektledelse over afstand – Styr projektet før et styrer dig

Stine Gotved har udviklet et smart lille hæfte Projektledelse over afstand, som på kort tid giver dig et godt overblik over de forhold, som spiller den største rolle for tilrettelæggelsen af din projektledelse.

Læs min anmeldelse her.

Målhierarkier – altid svært?

Jeg oplever stadig, at det er super svært at få forståelse for teknikken i at nedbryde et projekt i et målhierarki. Hvem kender en så god forklaring, at folk forstår det umiddelbart?maalhierarki