oktober 2012 Posts

Landkort eller er det landskab?

Har du tænkt over, at vi uden videre siger: “vi er bagud for tidsplanen” eller “vi er ikke på planen”?

Virkeligheden er måske ikke længere, som vi planlagde det; men det er jo ikke virkeligheden, som ikke passer til planerne. Det er altid planerne, som ikke passer til virkeligheden. Vi ændrer ikke landskabet, for at det passer til landkortet – det er den anden vej rundt. Derfor burde vi vænne os til at sige, at “tidsplanen er forud for virkeligheden” eller “planen er ikke der, hvor vi er”!

Hvor underligt det end måtte lyde, så gør det en selv mere ydmyg overfor virkeligheden. Vi får respekt for, at virkeligheden ikke ændrer sig, bare fordi vi lægger planer. Henry Mintzberg har sagt det meget fint: “Virkeligheden har en tendens til hele tiden at komme i vejen for planen”.

Du nænner ikke at lukke dit projekt

Du kan ikke lukke dit projekt, og du kunne især ikke drømme om at lukke dit projekt – fordi du er så optaget af projektets faglighed – den spændende undersøgelse, den tiltrængte re-organisering, holdningsprojektet o.s.v. det er simpelthen drømmeprojektet, hvor du kan give og vise det bedste du rummer – altså rent fagligt. Du trækker på din faglighed og lange erfaring. Livet er godt!

Men hvem er oppe i helikopteren og holder øje med, om projektet er umagen værd? Står indsatsen mål med den effekt der (måske) kan opnås? Skal du kæmpe videre, hvis chancerne for succes er spinkle? Er det et sisyfos projekt, som ikke længer er relevant eller måske aldrig skulle have været startet?

Men hvis du nu alligevel vælger at foreslå at lukke dit projekt, så skal du vide, at det fagligt måske er et problem, men projektfagligt er det en succes – en fornuftig beslutning!

Som ekspert en fiasko – som projektleder en triumf!

Status og konsekvens er altså to ting!

Du er lidt bagefter tidsplanen og signalerer derfor GULT i din statusrapport. Imidlertid er du meget tæt på deadline, så du kan sikkert ikke nå at indhente det forsømte. Skal du så ikke hellere signalere RØDT?

Nej, fordi så blander du status og konsekvens sammen. Status er en opmåling af afstanden mellem plan og realitet. Konsekvens er derimod hvad denne status betyder for projektet. Konsekvensen er i næste trin argumentet for den foreslåede handling til håndtering af situationen:

Plan -> Eksekvering -> Status -> Konsekvens -> Forslag til håndtering -> Beslutning -> Handling -> Ny plan

Standard for projektledelse – ISO21500 – endelig ude!

Nu kan vi endelige købe den efter 5 års ventetid (dansk udgave her til kun 654,- incl. moms – engelsk her til >800,- kr.). Preview her.

Jeg har ikke købt den endnu; men hvis du er bekendt med PMBOK 4th. Edition kan du få en fornemmelse af indholdet i form af en sammenligning – overordnet her og i detaljer  her. Det er sikkert ikke nogen overraskelse, at forskellene er meget små!

Så er spørgsmålet bare: Hvad skal vi bruge den til.

Det er projektsponsorens år!!

Fik endelig lejlighed til at se lidt i den årlige Kaos-rapport (Kaos fordi rapporten overvåger mængden af kaos i bl.a. projekter) fra verdens mest anerkendte organisation på området: The Standish Group. Rapporten fra juni i år hedder: CHAOS Manifesto 2012: the Year of the Executive Sponsor ($1.500 hos The Standish Group her). Årsagen til ordene Executive Sponsor skal findes i årsagen til den vækst i antallet af succesfulde projekter, som rapporten faktisk dokumenter:

– det fastslås, at årsagen til succes hovedsagelig kan tilskrives sponsoren! Årsagerne er her:

 

Læg mærke til, at projektledelse er 7. pladsen! Vi har for længst passeret det punkt, hvor projekter og deres succes var en indefra-og-ud proces. I dag er det en udefra-og-ind proces. Langt flere aktører, interesser og styrker er i spil. I den arena er der helt andre spilleregler.

Er du klar og er din sponsor klar?

Synderen er endelig fundet!

Jeg mener, at jeg endelig har fundet årsagen til alle vores problemer i projekter! Hold fast! Det her bliver stort! Årsagen ligger der, hvor ingen har ledt. Lige for fødderne af dig. Årsagen er simpelt hen ordet Projekt! Sådan!

Når jeg siger projekt – ziiiip zaaaaap, så har du straks et billedet af et projekt i hjernen; men har vi det samme? og er der i virkeligheden eet rigtigt billede eller en rigtig definition?

Der er masser af definitioner – nogle er ophøjede til standarder (f.eks. her hos PMI); men fælles for dem er det, at de alle stammer fra eller passer til en vis tidsalder – den såkaldte Moderne Sociale Periode – perioden styret af fornuft og viden.
Jeg tror mange i dag fornemmer, at fornuft og viden ikke længere er det vigtigste i vor tids projekter. Vi er i den Postmoderne Social Periode – perioden styret af diskurs og retorik. En passende definition på projekt nu om dage kunne være:

En diskurs af legitimering og en arena for sociale spil og magtafprøvninger. Projektet er et instrument for stærke interessenter.

Ja, det var lidt luftigt. Tilbage på jorden kunne man jo bare more sig med at definere succes i projekter? er det:

  • procesmæssigt: lykkedes indenfor tid, kvalitet og ressourcer?
  • produktmæssigt: kan det bruges, og er de glade for det?
  • forretningsmæssigt: var det det værd?

– så står vi alleredemed tre helt forskellige opfattelser af projekter. Så kom ikke her og sig, at ordet projekt giver mening!

Så det jeg prøver at sige er, at ordet projekt er et alt for fattigt ord – og derfor er det farligt – og derfor skal vi finde et andet eller en helt anden måde at tale om ’projekter’ på.

Der er store præmier til vinderen!

Ja til mulighed eller er det nej til risiko?

Siden projektarbejdsformen blev opfundet, har vi brugt risikovurderinger til at øge sikkerheden i de projekter, som vi har valgt at gennemføre. Vi har fjernet de mest iøjnefaldende forhindringer for succes.

Alt sammen godt nok, så længe beslutningerne om igangsætning af projekterne har været gode. Det har de haft mulighed for, fordi forandringstakten og –omfanget har været mere beskeden i fortiden.

Sådan er det ikke længere. Nu bliver vi nødt til at fremrykke risikovurderingerne til selve valget af projekterne. det drejer sig ikke længere om at forfine succeserne, fordi ingen kan længere sikre nogen succes. Til gengæld er der efterhånden ingen grænse for, hvor slemt det kan gå. Det går nemlig lynhurtigt i dag. Jeg mener derfor, at udfordringen i dag:

  • ikke drejer sig om at sige JA til muligheden for profit; men
  • om at sige NEJ til risikoen for tab.

Hvilket er noget helt andet.

Opgør med struktur facisme 2

Obliquity er filosofien og ikke mindst den erfaring mange af os sikkert har gjort os, nemlig, at man ofte ender et helt andet sted end der hvor man regnede med at ende – eller omvendt, at et mål bedst nås indirekte. (bog om tanken her).

Hvis vi troede på dette princip i vores projekter, så ville:

  • planerne mere fungere som et afsæt; end som en vej til målet!
  • det være vigtigere at forholde sig til udviklinger i nær- og fjernmiljøer; end at forsøge at holde sig på planen!
  • planlægning af hvordan vi opfange, fortolker og reagerer på forandringer og hændelser være vigtigere end projektets tidsplan!
  • proces være vigtigere end resultat! – måske endda også vigtigere end formålet med projektet?
  • mange klassiske projektledere være noget ude at svømme rent ledelses- og styringsmæssigt.

Det kunne alt sammen være sandt.

Nu >1 Million PRINCE2 certifikater

PRINCE2 er verdens mest udbredte certificeringsordning for projektledere. Nummer to er PMI med godt ½ million og den tredie er IPMA med skønnet 1000.000+. Majoriteten af certifikaterne er udgivet i de tre ordningers ‘hjemlande’hhv. UK, Nordamerika og Europa. Se interessant grafik om PRINCE2 her.

PRINCE2 kører også på fuld damp i Danmark – 13.500 certifikater ultimo 2012 er forecastet lige nu – hvoraf den enorme andel på ca. 5.800 alene forventes udgivet i 2012. Detaljer i denne udvikling kan læses her.