marts 2013 Posts

Et problem hvert 823’te år!

Hvis du oplever problemer med at holde tidsplanen i denne måned, så kan det være pga. månedens overvældende mængde week-end’er, der som bekendt altid er en trussel mod en tidsplan – forlængede week-end’er, sygdom, tømmermænd, pjæk osv. Marts har i år 5 hhv. fredage, lørdage og søndage!!
– og det har du garanteret aldrig oplevet før, fordi det er 823 år siden sidst.

Med denne lille spidsfindighed vil jeg ønske dig en…

Fra The Risk Doctor

David Hillson skriver denne gang om lighederne mellem trusler, som vi jo normat beskæftiger os med i risikostyringen, og så muligheder, som jeg er bange for, at vi er alt for dårlige til at arbejde aktivt med?
Læs Nyhedsbrevet her.

To buffer or not to buffer?

Mange håber optimistisk, at de nok skal “få tingene på skinner” hvis noget går galt i et projekt.

Jeg indså for mange år siden på vej ind i Jugoslavien fra Østrig, at det er godt med buffere under vejs i en tidsplan. Lad være med at lægge lidt buffer ind til sidst – på det tidspunkt har du allerede tabt.
I Østrig giver de dig sikkerhed mod bremseproblemer sådan her:

I Jugoslavien (dengang!!) gjorde de sådan her:

Hvilken model kan du bedst lide?

Action speaks louder!!

Nogle af os bliver af og til lammede af en beslutning – ”er det nu det rigtige jeg vælger her?” spørger vi os selv igen og igen. Vi undersøger og udfordrer og check’er og …og ja, tiden går. Nogle gange skal vi nok beslutte os lidt hurtigere?

Der er ingen 100% rigtig beslutning! – man kan sikkert komme tæt på; men absolut intet slår konsekvenserne eller kan man sige feedback’en? fra en gennemført beslutning. Det er jo til syvende og sidst først her, vi helt ved, hvad der skulle have været gjort.

Vi står altså mellem at bruge tid på at undersøge eller bruge tid på at lære. Enten trækker vi beslutningen i langdrag eller også træffer vi den hurtig og bruger i stedet tid på at håndtere konsekvenserne. Det kunne jo være, at det gik godt! Faktisk vil jeg påstå, at du som regel træffer nogenlunde de rigtige beslutninger, men målet om altid at træffe den rigtige er et håbløst spild af god energi og tid og penge.

Det er vigtigt at mærke efter, om man er drevet af lysten til at sejre eller af frygten for at fejle. Den sidste er en livstruende indstilling. Det eneste du og dine omgivelser overlever på, er en positiv indstilling til tingene.

Tænk også på, at det sjældent er meget forsigtige og skeptiske typer, som bliver ledere. De fleste ledere elsker floskler så som ”lad os komme videre!”, ”det gør vi!”, ”lad os få gang i det!”, ”der er sørme krudt i hende!”, ”han ved godt nok hvad han vil!” etc. ja, action speaks louder!

Om at prioritere i projekter

Hvad er vigtigst? er nøglen til al prioritering. I fortsættelse af dette indlæg om de ofte komplekse sammenhænge mellem Mål og Formål vil jeg lige pege på følgende nyttige overblik:

Input er en diskussion om, hvor meget hvert succeskriterie betyder i det samlede projekt. En værdifuld debat i sig selv! Dernæst drøftes hvordan de ønskede funktionaliteter egentlig skønnes at bidrage til succeskriterierne? Slutteligt giver multiplikationerne en ide om vigtighederne af hver funktionalitet (Most for the buck) og af hver delleverance.
Med disse oplysninger har projektlederen et godt (sikkert det bedste) udgangspunkt for at prioritere det som skal fremmes og det som kan vente.

Beskidte tricks i forhandlinger

Af og til overvejer jeg, om det er vigtigere at være god til forhandling end til projektledelse. Det er når jeg ikke har fået det, som jeg ville, fordi begge dele er vel lige vigtige?

Her er min samling af beskidte trick, som jeg har oplevet i forhandlinger gennem tiderne. Læs dem, fordi hvis du genkender et beskidt trick, så er du straks immum overfor det!

Konferencekalenderen er opdateret

En ny række interessante konferencer er under opsejling i Danmark og i udlandet. Se kalenderen her.

Hvordan vil ISO21500 Guide to PM brede sig?

Jeg hørte John Holst, Siemens fortælle om den nye Guide to Projekt Management ISO 21500 hos PMI i sidste uge. John har tålmodigt deltaget i udviklingen i de sidste 5-6 år!
På spørgsmålet om, hvordan han tænker at ’standarden’ vil brede sig i praksis, siger han, at i og med at det er en global vedtagen Guide, så kan kunder (altså også og især offentlige) nu for første gang skrive som krav, at leverandøren skal levere ’god projektledelse’ dvs. skal overholde ISO21500.
Jeg havde nok troet, at ’standarden’ ville brede sig via foreningerne IPMA, PMI og PRINCE2 fordi de ikke kan komme uden om at tilrette sig mod ISO21500. Det har PMI allerede gjort i sin 5th. Edition som udkom umiddelbart efter ISO.

Projektlederes fornemmelse for strategi

Vi bliver gang på gang anklagede for “ikke at fatte en meter af hvad der sker lige for næsen af os..”. Lev med det, fordi det er en del af jobbet at tage imod alle bebrejdelserne, når det går galt. Du er som projektleder netop så synlig, at anklagerne naturligvis sendes i din retning. Hvis det kan trøste dig, så er der mindst lige så meget grund til at bebrejde linieledere det samme – det sker blot bag lukkede døre.
Hvis du tror, at du kan få en uddannelse, så du forstår, hvad din virksomhed egentlig har gang i, så tro om igen. Den viden du har brug for, er i din organisation; men der er blot ingen som ulejliger sig med at fortælle dig om det (se evt. her om kravene til en god sponsor).
Indtil vores omgivelser indser, at vi skal mades regelmæssigt med strategisk information (fordi vi jo ikke får den til leder- og direktionsmøder), så prøv i det midste at placere dit projekt i denne figur:

Ligger du lavt er der en god chance for at du står til bank, når projektet bliver ‘opdaget’ af direktionen. Ligger du højt, vil du blive bebrejdet (af din nærmeste ledelse), at du spilder tiden på uvigtige ting.
Uanset hvad du gør, så er der altid utilfredshed – velkommen til virkeligheden i al ledelse af organisationer.

Hvad kan en erfaren projektleder?

Akkurat det samme som en erfaren leder: koncentrere sig om det væsentlige, undgå detaljer, bevare over blikket og vælge det bedste ift. organisationens mål. Det tager en hel del år at kunne gøre det helt på rygmarven.
Dynamic Baseline Model er den eneste model som beskæftigere sig med projektlederens erfaring, og den går således:

Af modellen kan man se, at man ikke nødvendigvis bliver bedre til projektledelse ved at kunne udarbejde Gantt-kort m.v. Alligevel fokuserer langt de fleste uddannelser på sådanne færdigheder. Modellen her viser, at projektledere burde lære meget mere om forandringsledelse – så kan man have projektassistenter til at det andet.
Læs mere om modelen her.