august 2013 Posts

Konferencekalenderen for Projektledelse er opdateret for året ud

Den er her.

Din egen lykkes smed

Livet er 10% hvad som hænder for dig og 90% hvad du gør ved det!

Hvis du gør som du plejer, så får du de resultater du plejer. Vil du have nye resultater, så gør noget nyt!

Det kan blive den mest betydningsfulde week-end i dit liv

God week-end

Du er stadig en klovn til at estimere….

…men det er ikke nødvendigvis helt din skyld. Hovedårsagen er helt sikkert, at du arbejder i et miljø eller en kultur, hvor forventningerne er, at du præsenterer lave omkostninger og potentielle høje indtægter (eller besparelser eller hvad nu benefits måtte være). Hvis (og jeg mener virkelig hvis..) du præsenterede sandheden, ville folk se på dig som om du var tosset og projektforslaget ville øjeblikkeligt blive arkiveret lodret – eller givet til “en fornuftig person”.

Sådan er sandheden i bygge- og anlægsbranchen iflg. Prof. Bent Flyvbjerg, som du kan høre tale om forholdet her på et besøg på Harvard.

Men du behøver ikke gå til bygge- og anlæg for at finde dette mønster med bevidst at manipulere tallene. Det findes i alle brancher og også i din og på din arbejdsplads. Du vil finde chefer, som ikke tør vise direktøren de reelle omkostninger. Sælgere som vil have ordrer for næsten enhver pris. HR-folk som drømmer ønskedrømme om medarbejdernes potentialer. Økonomifolk som tror, at SAP kan redde en synkefærdig virksomhed etc.

De er alle sammen omkring dig, og du er aldrig i tvivl om “det rigtige tal”.Blindfolded

Vi skulle have en Whistleblower mailboks, hvor vi kunne aflevere vores oprigtige estimater. Bent Flybjerg har også en anden løsning her.

Hvad gør du instinktivt?

Situation: Projector kan ikke lide input fra en Mac. 80 mennesker kommer ind om 5 min. og så skal det bare du’. Tilkaldt teknikker (kommer efter 45 sekunder!) begynder at fumle rundt på Mac’en og mumler “nu kender jeg jo ikke Mac så godt…”. Ved væggen står en PC – dog uden netledning.

Spørgsmål: Hvad gør du:

  1. Håber det bedst du har lært i 4 minutter for herefter at spille offer-rollen?
  2. Beder teknikeren midlertidigt stoppe med at fumle og i stedet lige få sat strøm til PC’en, som formodentligt med større sandsynlighed kan fungere sammen med Projectoren; men under alle omstændigheder fordobler chancen for at få løst problemet?

Hvis du instinktiv vælger 2) har du de rigtige helikopter-pilot-gener.

2) er selvfølgelig den sværest at gennemføre, fordi teknikeren vil føle:

a) det er spild af tid, fordi problemet jo er løst om 2 minutter (eller måske 3…)tekniker
b) du blander dig i noget du ikke har forstand på
c) du udviser ikke respekt for teknikerens faglighed

Det kan du så enten se stort på og insistere eller, hvis der er tid, spørge, om det ikke i sidste ende er mere sikkert, når 80 mennesker nu er afhængige af en løsning lige om lidt?

Denne lille situation kan du overføre igen og igen på de specialister du er omgivet af.

Be happy

Jeg elsker billedet, som dette citat fremkalder hos mig:

Optimism is a happiness magnet. If you stay positive, good things and good people will be drawn to you.Glad magnet

~Mary Lou Retton 

Se andre forhold om det at tænke positivt bl.a. her.

Når dokumenter snyder – dig!

Især tidlige dokumenter som f.eks. Projektoplæg, Idébeskrivelser og Projektforslag skal man passe på, fordi de ofte er formuleret og skrevet af en PA’er eller lignende tjenende ånd. Derfor kan det meget vel være sådan, at en halvt gennemtænkt idé fra boss’en pludselig fremstår som et velformuleret, struktureret og sådan lige-til-at-gå-til dokument. Men virkeligheden er jo bare, at skribenten har fremstillet det ud fra egen oplevelse af situationen og ikke mindst af mulige fremgangsmåder!

Jamen siger du så, vil boss’en ikke opdage det, når hun/han øjner det igennem? Næ, for en god boss vil kun se på, om de overordnede ting er på plads, og det er de jo nok.

Problemet er, at du bilder dig ind, at lige netop denne opgaveløsning er godkendt af boss’e og så følger du den alt for langt.

Så hvad gør du? Du går dokumentet igennem med skribenten, og så spørger du ind til hele fremgangsmåden og får afklaret, hvad der er besluttet, og hvad der står åbent. Regn med, at 80% af løsningsrummet er til diskussion – hvis du altså vil diskutere!!!Snydt af PA

Forankring – projektbladet 2013-3

Hvis du er medlem af foreningen Dansk Projektledelse, er kvartalsskriftet på vej til dig, og det er vældig godt at få læst, fordi det beskæftiger sig med forankring. Er der noget projekter savner nu om dage, så er det især forankring.

Er du ikke medlem, så læs det her.

Nyhedsbrev fra The Risk Doctor

David Hillson filosofere denne gang lidt over udviklingstendenser (mere, mindre eller?) i risiko-disciplinen. Læs nyhedsbrevet herDavid Hillson.

Anmeldelse: Proaktiv projektledelse af Morten Fangel

Her er den mest strukturerede tilgang til projektledelse, som jeg længe har set. Læs min anmeldelse her.proaktiv projektledelse

Kunsten at aflevere Bad News

Da vi relativt tit må give dårlige nyheder, hvorfor så ikke også blive god til det?

Jennifer Whitt, director of ProjectManager.com har lagt endnu en fin Video på sit site. Se den hurtigt her.

Jeg vil blot tilføje:

Dos

Forstå vrede og skuffelse og prøv at rumme bebrejdelser

Don’ts

Forsvar ikke dig selv og undlad at bebrejde andre

Bad news

Primadonnaer og curlingbørn

Jeg tror vi alle har prøvet at smigre eller været helt nede på knæ for at smiske for en uundværlig (og ikke nødvendigvis enormt begejstret) ekspert, som lige netop kunne redde os ud af en krise?Primadonnaledelse hedder disciplinen og den er vigtig at mestre.Curling

En anden færdighed er imidlertid også nødvendig nu om dage, og det er evnen til at tiltrække og især fastholde curlingbørnene, som nu er vokset op og forventningsfulde træder ind i danske organisationer. Her kommer en helt ny generation af  medarbejdere, som altid har fået, hvad de pege på, som er ekstremt selvoptagne, som aldrig har lært selv de mest grundlæggende trin i konflikhåndtering, og som har helt urealistiske positive vurderinger af egne evner efter års ukritiske opmuntringer fra fredselskende forældre.

Til forskel fra primadonnaerne skal man her være opmærksom på, at de ikke:

  •  er specielt dygtige end alle andre, selvom de forventer hurtige forfremmelser
  • er specielt udholdne, når det bliver svært, selvom de tror, at de kan bestige Mt. Everest
  • kan håndtere kritik, selvom de påstår at de er super sociale og er vante til Likes
  • er gode teamspillere, fordi de ikke har fuldt udviklede sociale færdigheder
  • helt forstår ord som fællesskab, fælles mål, først yde så nyde, fordi ordene drejer sig om andre end dem selv
  • kan fuldføre sætningen “jeg sætter en ære i….”

Til gengæld er de hårdtarbejdende, hvis der er anerkendelser og belønninger i sigte. Disse egenskaber nødvendiggør en helt ny ledelsesstil, som jeg vil kalder ‘opdragelse version 2.0’ som modpol til forældrenes hjerteløse forsøg med deres respektive version 1.0. En ledelsesstil som indeholder grænseløs tålmodighed, enorme mængder ros og især intensiv resocialisering når lejligheden byder sig.

God fornøjelse – og husk på, at der ingen alternativer er!