september 2013 Posts

Elsker at hade…3

Når maskerne falder…

Skylden falder som regel på de forhold. som ligger lige for. Når organisationen ikke udvikler sig som ønsket af direktion og ledelse, er det lettest at kaste skylden på projekterne. De er tydelige i landskabet og “det er deres skyld, at vi mangler både det ene og det andet”.

Det interessante er, at når projekterne og projektlederne begynder at få styr på det hele, og leverer det ønskede forudsigeligt til tiden og indenfor budgettet, ja så bliver det pludseligt tydeligt, at ledelsen ikke har orden i deres ‘forretning’. Sagen er simpelt hen, at i langt de fleste organisationer, hvirvler projekternes tumulte hverdag så meget ’støv’ op, at ledelsen udbredte mangle på styring af porteføljen af projekter i organisationen helt er tilsløret.

Når støvet lægger sig, bliver det klart, at ledelsen ikke formår at mappe strategi mod projekter (hvis man overhovedet HAR en strategi) og ej heller at prioritere og løbende justere i porteføljen.

peger fingre

Projektlederens e-Cards til selvransagelse

Faldt lige over disse 57 skarpsindige e-Cards fra projekternes verden.

e-cards

Elsker at hade…2

Når antallet af beslutninger/time går mod uendeligt.

Ledere har glemt, hvordan det er ikke at være leder. De har glemt, hvordan det er ikke at have formel magt. De er glemt, hvor besværligt det er (for os projektledere) hele tiden at skulle følge op, rapportere, udpege løsninger og hale beslutninger i land.

De syntes, at vi udgør et stort overhead. De tænker “hvorfor gør de det ikke bare…?”.

Det ville de kunne, fordi de ville kunne træffe beslutningerne efterhånden som problemerne opstod. Det kan vi sjældent (og hvis vi gør, så får vi ballade bag efter). De ville i princippet kunne køre et projekt igennem lige så hurtigt som deltagerne kunne eksekvere. Jo hurtigere, jo flere beslutninger. De vil vi aldrig kunne – fordi vores hastighed bestemmes af, hvor tit vi kan komme til fadet (af beslutninger).

Men det har de bare glemt.

Elsker at hade…

Emne: Hurtigt i gang eller i gang med det rigtige?

Specielt i Vesteuropa er Aktivitet en værdi i sig selv. Andre steder er Tænkning en værdi. Det præger bl.a. danske lederes syn på medarbejderne – dem som syder af aktivitet ser helst klart bedst ud, og det uanset om det reelt er feberredninger medarbejderen er optaget af. “Sæt i gang!”, “Den klarer jeg..”, “Det fix’er vi..”, “Det er klart inden aften..” er honning på enhver leders trommehinder. I modsætning til “Det vil jeg lige tænke over..”, “Det vil vi lige se på..”, “Jeg må lige komme tilbage om det senere..”, “Det kan jeg ikke sige på stående fod”. Det er svar, som er nederen for de fleste ledere.

Forholdet kan eftervises ved simpelthen at sidde i længere tid og tænke sig om. Anden gang lederen går forbi dit kontor og ser, at du bare sidder der og intet fysisk gør, vil han/hun helt sikkert komme ind og spørge, om der er noget i vejen?

Vil du i verden frem, så skal du derfor ikke bukke! Nej du skal være hurtig oppe på hesten og bare se at komme i gang. At du så herefter får rigtig travlt med at styre alt det, som du ikke helt nåede at tænke igennem, gør kun, at du ser travl ud, og der er endnu bedre. Mottoet “hvis du skal have noget gjort, så gå til en travl mand/kvinde” sikrer dig konstant mere arbejde – og anerkendelse! Stress, skilsmisser og forsømte børn er selvfølgeligheder, og inden du ser dig om, er du rykket op i hierarkiet. Måske lever du længe nok til at komme helt til tops?

Så se det i øjnene: Du bliver aldrig ‘rigtig’ populær ved at insistere på det rigtige – men måske bliver du værdifuld? – og det er jo heller ikke så ringe…

hurtigt i gang

Hvorfor ledere elsker at hade projektarbejdsformen

Man hører ledere sige enten “… de (læs: medarbejdere i projekter) har overhovedet ikke styr på noget som helst…” eller “…de bruger alt for meget tid på projekterne..”.

Knapt har man rettet op på kritikken om den manglende styr på projekterne (vi har fået en håndbog, processer og værktøjer og lært at arbejde med dem) før ledelsen trækker i land og begynder at efterspørge Light udgaven af projekthåndbogen eller at man kører helt udenom under et belejligt påskud kaldet “haste projekt”.

Det hele skyldes inkompetence, uærlighed og illoyalitet i lederflokken, og det tænker jeg at afsløre over de næste par indlæg:

  • hurtigt i gang eller i gang med det rigtige?
  • når antallet af beslutninger/time går mod uendelig
  • når maskerne falder

 

 

 

Hvorfra og hvortil?

Projekter er temporære forekomster i systemer med fortid og fremtid. Derfor er et af de bedste ‘trick’ jeg har lært i forståelsen af en organisation eller en person eller i det hele taget noget organisk altid at spørge ind til: “Hvad er der sket de sidste 5-10 år?” og “Hvor er I/du om 5-10 år?”. Det giver 100 gange så god forståelse som selv den bedste analyse af nu-situationen.

Det er i øvrigt også en af teknikkerne man skal lære, hvis man vil blive en bedre netværker (mere om det emne her og her).fra og til

Ny kategori tilføjet: Netværkskompetence

Er fælles fodslaw en fordel?

Der bruges masser af kræfter på organisations, afdelings og projekt niveauerne på at opbygge “den rette ånd”, en fælles kultur, Company culture, “fælles fodslaw” m.v. Spørgsmålet er, om En fælles Kultur er noget at stræbe efter? Jeg tænker helt bredt om kultur fra etnisk til faglig, aldersbetinget, køsnbetinget etc. Vi har jo længe været optaget af at skabe rummelige arbejdspladser med stor diversitet, hvor En fælles Kultur er utopia og vel mere en forhindring end en løsning?

Jeg vil foreslå, at vi i stedet bruger alle pengene, tiden og kræfterne på at lære at begår os i multikulturelle miljøer. Tal om fordelene ved forskelle isf. at forsøge at skjule eller ignorere dem. Tal om hvordan forskelle sættes i kreativt spil i stedet for alle de ulideligt kedelige og forudsigelige udviklings-seminarer. Tal om mål isf. forskelle. Tal om belønning isf. straf.

Et sæt værdier skal naturligvis stadig være der, så alle kender spillereglerne.Diversitet1

Koncentrér dig om det væsentlige

Som tommelfingerregel kan forvente, at mellem 10% og 20% af problemerne i et projekt er af teknisk/faglig art som kræver teknisk/faglig indsigt for at blive løst.

Alligevel siger 9 ud af 10 virksomheder, at det er vigtigt, at deres projektledere har en teknisk/faglig baggrund! Så de snupper dem, der er ypperst til det teknisk/faglige til at løse de 80% til 90% af problemerne, som drejer sig om noget helt andet!! Er det dumt eller hvad?

Mere i samme boldgade her og her.

Vigtigt at du medvirker i den årlige undersøgelse af projektledelse i Danmark

Mannaz er i gang med at indsamle data til deres årlige projektlederundersøgelse, som har til formål at belyse tendenser for projektlederen hvert år.

I den forbindelse håber jeg, at du vil dele din viden og input omkring arbejdet med og i projekter hos dig?

Spørgeskemaet skal udfyldes senest 16. september 2013. Når du har udfyldt undersøgelsen, vil du modtage et personligt benchmark i forhold til andre projektledere på en række udvalgte spørgsmål. Du deltager samtidig i lodtrækningen om flere, flotte præmier.

Klik på nedenstående link og deltag – det tager ca. 15 minutter at besvare:

www.mannaz.com/PU2013PL Mannaz 2013

Gratis (e-) bøger – faglige, ledelse, projektledelse o.m.a.

bookcom

Opdager lige stribevis af nyttige bøger her. Idéen er så vidt jeg kan se, at hver side i bøgerne har en reklame nederst, således at bøgerne dermed kan gives væk.bookcom1