2014 Posts

Bliv en bedre projektleder medens du slænger dig på sofaen i juleferien

Mindst een af disse seks TED speaches vil lære dig noget om ledelse, mennesker og projekter, og dermed gøre dig til en endnu bedre projektleder.

Det er Olga hos Projectcanvas som har samlet perlerne her.

TED

Jeg tror vi når det endnu en gang!

Glædelig Jul 2014

Mere end nogensinde er der brug for sponsorer!

PMI’s løbende analyser af projektmodenheden – de såkaldte PULSE of the PROFESSION – går denne gang i dybden med sponsor-rollen. Som tidligere vist her, er topledelsens engagement selvfølgelig vigtigt; men denne gang fokuserer PMI også på en lang række forhold af betydning for at topledelsen iklæder sig de rette sponsor-roller. Læs rapporten her.PMI Pulse Exec

Indlæg nr. 963

Business Analysis er det nye sort!

PMI har i 2014 fokueret meget på fasen inden projektet; nemlig på forretningsanalyser. Det er der kommet en ny certificering ud af – nemlig PMI-PBA – OG Guiden Analysis for Practitioners: A Practice Guide. Den sidste er i en begrænset periode (frem til jul måske?) gratis tilgængelig her.PMI BA

 Man kan lige tænke lidt over, at amerikanernes svar på stigende kompleksitet og øget forandringshastighed i verden er bedre forretningsanalyser, medens vi her hjemme måske læner os mere mod smidigere beslutningsmodeller og mere agile tilgange til projektudvikling? Se her og her.

Indlæg nr. 962

Tak for alle Jeres gode råd!

Jeg har samlet alle bidragene sammen, og det er der blevet denne flotte plakat ud af. Du kan hente den her og skrive den ud i den størrelse du ønsker (vælg Udskriv og derefter Plakat og f.eks. 200% så kommer den ud på 4 A4-sider).

Gode raad

Er der noget, som er vigtigere end interessenterne?

Næ, det er der ikke! Hver eneste skridt i et projekt er en balance mellem for og imod. Jo mere du har at tilbyde interessenterne, jo mere opbakning og jo tættere kommer du på succes’en.

interessenter faser

 Du skal derfor i langt højere grad se interessenterne i et tidsforløb og planlægge dine indsatser i overensstemmelse med det.

Se også nyere oindlæg om dette emne her og her.

 

Indlæg nr. 960

Nyhedsbrev fra The Risk Doctor

David Hillson foreslår at vi prøver at bruge hverdagssprog når vi arbejder med risici, så deltagerne intutivt fornemmer, hvad vi har gang i og i større omfang føler ansvar for processen.

Læs nyhedsbrevet her.

Indlæg nr. 959

Gi’ mig din bedste læresætning i projektledelse – please

Hellere starte usikker og ende sikker end starte sikker og ende usikker. Det er nok mit bedste råd, som jeg har til mig selv og andre, når et projekt skal startes op.

Hvis jeg må få dit eller dine, så vil tænker jeg at samle dem sammen og lægge dem alle på nettet til fri afbenyttelse.

Indlæg nr. 958

Hvordan bliver man mere heldig?

Man siger, at intet i projektledelse slår svineheld, og det er nok korrekt; men hvordan får man det til at ske? Hvordan bliver man heldig?

HeldEn ting er helt sikkert; man bliver ikke helt uventet og uforberedt pludselig ramt af held. Det sker ikke i lænestolen. Held kommer ikke til dig. Du skal komme til heldet, og det gør du ved at øge chancerne for at se nogle af de mange muligheder, der hele tiden flyder rundt omkring os alle sammen; men som sjældent bliver set. Din evne til at se mulighederne hænger sammen med din målfokusering. Jo mere 100% afklaret du er på dit/dine mål, jo letter er det at se brugbare muligheder omkring een!

Man kan også vende den rundt og sige, at man skal være parat, når heldet rammer een!

Pinsen har flyttet plads i 2015!

Det er nok mig, som er langsom i opfattelsen; men det er først nu jeg opdager, at vi har en fejl i vores 2015 kalender. I hvert fald hvis vi bruger Outlook i versionerne 2010 og tidligere. Her ligger pinsen hhv. torsd. 28. og 2. pinsedag fred. 29. Det skal være hhv. 24. og 25. Rart nok at få rettet inden alle projektdeltagerne planlægger ferie i halvdelen af uge 22!

Pinsefejl

Gantt 2015 og 2016 i Excel

Sebastian og mange andre flittige projektledere har allerede brug for kalenderen for de næste to år, så vær’s go’ – her er en tidlig julegave:

Ganntgave

Har vi nogle ønsker til jul?

Jeg er allerede i fuld gang…onsker 2014

 

(Hvis du ikke ved, hvad du mangler, hvordan skulle omgivelserne så kunne give dig det?)

Hvornår skal vi respektere hinanden?

– eller rettere, hvornår er det særligt vigtigt at respektere forskellene og sætte dem i spil? Sådan spørger Elisabeth Plum i sit seneste nyhedsbrev Når personprofiler går ud over bundlinjen. Når profilerne bliver brugt som undskyldninger for ikke at kunne påtage sig opgaver, så koster det kassen. Profilerne skulle hellere bruges kreativt til at sætte forskellene i spil, så man får meste ud af gruppens individer peger Elisabeth på. Hun giver denne checkliste, som jeg finder uhyre klog og brugbar:

  • I hvilke situationer er det særligt vigtigt at vi lytter og kommer hinanden i møde, fordi vi har meget forskellig indstillinger, der skal bygges bro over?
  • Hvornår er det vigtigt for resultaterne, at vi sørger for at forskellige persontyper bidrager?
  • I hvilke situationer er der risiko for, at de personlige beskrivelser bliver bortforklaringer og undskyldninger?
  • Har vi en tendens til at synes, at nogle typer er bedre end andre? Og overser vi noget hos de mindre populære typer?

Se også her og her

Hvad er afkastet på kommunikationsomkostningerne?

Har du tænkt på, om der skulle være følgende sammenhæng mellem, hvad du bruger af tid og penge på kommunikationen med interessenterne og så chancerne for at dit projekt når dets formål?

afkast af komm

Hvis det nu er sådan det forholder sig, hvor lægger du så budgettet for dine projekter? og har du prøvet at bruge disse sammenhænge i din argumentation for projektets budget?

Se også her.

 

Interessenthåndtering på højt plan

Jeg arbejder for tiden sammen med Susanne Dahlman fra Nordisk Kommunikation i Malmø. Hun er ekspert i kommunikation, og det imponerer mig igen og igen, hvor overlegne kommunikationsfolk er på interessentanalyser og -håndtering. Interessentanalyser og -håndtering er for projektfolket kun een opgave (om end vigtig) ud af mange opgaver, medens den for kommunikationsfolket er selve opgaven! Derfor er de meget bedre.

Susanne arbejder med kommunikationsmål for hver interessent. Målene er opdelt i: hvad skal de vide? Hvilken holdninger skal de have? Og hvad skulle de så gerne gøre? Det er klare mål, som giver langt mere mening, end de mere diffuse mål jeg normalt ser i projekter ala “bakke projektet op”, “være positive”, “indgå aktivt i arbejdsgrupperne”.
Målene har sin egen logik, kan jeg se, fordi netop Viden jo skaber Holdninger, og det er Holdninger, som skaber Handlinger. Så efterspørger vi handlinger hos interessenterne, så skal vi altså først hælde noget viden på dem!

Også relationerne til interessenterne kan Sussanne opdele fornuftigt – her er opdelingen Informere, Dialog og egentlig Relation. Og sådan kunne jeg fortsætte; men mit budskab er egentligt blot det, at vi skal bruge kommunikationsfolkene meget mere helt fra projektets spæde begyndelse – og så skal vi lære af deres måder at arbejde på. Hvor de med kirugisk præcision planlægger den kommunikation, som vi i projekter som regel famler med at beskrive og gennemføre. Kombinationen af god projektledelse og god kommunikation er jo netop den kompetence i forandringsledelse, som alle skriger efter?

Se også her og her og her.