marts 2014 Posts

En lille historie om alting i ledelse

Det man er god til, gør man mere end andet. Har man at gøre med et svært og krævende projekt, så gør man endnu mere ud af det, som man er god til – selvfølgelig – hvad ellers?. Man forsøger indædt at sikre successen gennem ens egne stærke sider.

Jeg støtter 20 senior projektledere i et udviklingsforløb, og godt halvdelen peger på planlægning, struktur og ekspertise som deres stærkeste sider (man kunne kalde dem hårde kompetencer). Til gengæld ønsker de sig at blive bedre til motivation, delegering, teamudvikling, forhandling og konflikthåndtering (de bløde kompetencer kunne de så kaldes). Resten af holdet er – big surprise! – præcis modsat. Gode til de bløde ting og ønsker sig mere af det hårde. Derfor ønsker de at udvikle sig, og derfor søger projektledere (især de gode og de bedste) uddannelse og udvikling.

Men mange får ikke tid til udvikling. “Det går jo forrygende godt, og jeg er begejstret for projekterne og alle udfordringerne i dem. Jeg stortrives!”. Inden man får set sig om, er der gået mange år, og man er blevet rigtig god til det, som man var god til fra starten. Det kan hurtigt blive det eneste man er virkelig god til!. Måske bliver man forfremmet og måske igen, men på et tidspunkt rammes man af Peter princippet: man forfremmes lige netop eet trin for højt i forhold til ens evner. Det trin hvorpå ens svage sider til sidst bliver for stort et handikap til at kunne bestride stillingen.

De gode projektledere har fokus på udvikling og er opmærksomme på deres svage sider, men som man siger, så kan man ikke gøre en gris til en hest. Allerbedst til en hurtig gris! (grise er glimrende dyr).

Hvad gør de bedste i klassen så – dem som kommer helt til tops? Først og fremmest lader de andre gøre det, som de selv er dårlige til. Dernæst bruger de tid på det som går skidt og skaber problemer frem for at bidrage der hvor det går godt (og er sjovt). Endelig er de mere taktiske – tænke mere på i morgen end i dag. Alt i alt bruger de meget mere tid på mennesker end på opgaver, og tiden? Den får de ved at gøre MINDRE af det, som de var gode til og kunne lide og MERE af det, som der er brug for.

Når foreningen Dansk Projektledelse i mange år (stærkt inspireret af Morten Fangel) har arbejdet med bredspektrede evalueringer af projektledere, er det netop for at få fokus på stærke og svage sider, og for at få projektledere til at være selvkritiske. BalancerNår Morten Fangel i mange år har sagt, at det vigtigste overhovedet er ‘ledelsen af projektledelsen’ dvs. løbende planlægning og evaluering af selve projektledelsen, er det også for at sikre, at projektledere kommer op i helikopteren og får et perspektiv på deres egen ledelse. Men uanset hvor mange evalueringer man finder på, så vil de aldrig udvikle sublime projektledere. Højst påpege manglerne hos de gode. Man kan vel sige, at projektledelse ikke er anderledes en alt andet ledelse – og i den boldgade har evalueringer sjældent frembragt de bedste ledere.

Skandaler i offentlige it-projekter er ikke vores skyld!

Når DR Nyhederne i dag omtaler SKAT’s projekt EFI som endnu et eksempel på en lang liste af dårligt ledede projekter i det offentlige, så er forklaringen ikke dårlig projektledelse. Der har sikkert været glimrende projektledere til stede; men hvis vilkårene for projekterne er umulige, så nytter selv den bedste projektleder ikke meget.

Vilkårene er umulige, fordi vi har den regel, at større offentlige projekter skal i udbud. Det er principielt godt for prisen; men som oftest dårligt for kvaliteten og tiden og i sidste ende alligevel også dårligt for prisen. Læs den dybt ironiske opskrift på offentlige projekter her.

Hvorfor et Mål er et Formål og vice versa

Der er jo ikke noget at sige til, at alle er lidt forvirrede over, hvad der er Mål og Formål, fordi pointen er, at din chefs Mål ofte vil være det Formål du har – med dit Mål. Prøv at se her:

Chef mål hierarki

 Her kan du se, at på et givet niveau er der et tydeligt Mål, men set fra niveauet nedenunder er det et Formål! Derfra stammer forvirringen! Reglen, hvis man kan tale om regler, er altså, at det, som du skal levere er dit Mål eller dit projekt. Alt ‘ovenover’ er Formålene med dit projekt. Alt nedenunder er del-mål i dit projekt.

Hent evt. tegningen her.

Mål hierarkier

Ja, det er svært at komme fra Formål og helt ned i opgaverne. Denne tegning kan måske hjælpe lidt:

Goals

Her har vi længst ud i fremtiden det helt overordnede Formål med projektet – i private virksomheder ofte øget afkast til aktionærerne og i offentlig genvalg af borgmesteren. Ned over en række underordnede Formål. som alle medvirker til det overordnede, kommer vi ned til det, som projektet skal nå – Målet – et nyt It-system eller hvad det nu er. Det Mål når vi med nogle fysiske Leverancer. Nogle vil sikkert udgøre vigtige Milestones i Tidsplanen. Leverancerne frembringes i nogle grupper af Opgaver og fortsætter vi nedbrydningen, når vi ned til de enkelt opgaver i tidsplanen.

Se bl.a. også her.

Vær aktiv i udviklingen af fremtidens ledelse i projekter?

Aarhus Universitet inviterer til forskningsworkshop om ”Nye tilgange til ledelse af projekter”. Både i Århus og København

Formålet med forskningsworkshoppen er:

At diskutere ”nye tilgange til ledelse af projekter” ud fra en praksisorienteret tilgang baseret på deltagernes bidrag dvs. forståelser og behov

 At præsentere teoretiske rammer for ”nye tilgange til ledelse af projekter”, og diskutere koblingen mellem teori og vidensdomænet med praksis og erfaringsdomænet

 At diskutere hvordan en praksisorienteret forskningsproces kan gennemføres

Læs mere her.

Anmeldelse – Et arbejdsliv i acceleration

Der er ingen nemem løsninger i nutidens komplekse og til tider kaotiske arbejdsmiljøer med fuld fart og lav forudsigelighed. Denne lille bog giver nogle meget nyttige dimensioner til forståelse af, hvad det er, der er gang i, når projektdeltagerne føler sig stressede. Som leder skal man kunne identificere, forklare og håndtere sådanne udfordringer.

Læs min anmeldelse her.

Et arbejdsliv

Man får ikke, hvad man betaler for!

Man får i hvert fald sjældent mere, end man betaler for. Men at sige, at man får, hvad man betaler for er jo forkert. Tag nu denne her mur, som jeg travede forbi forleden:

P1020779

 Fin mur udenpå; men ikke meget indeni, og holdbarheden var vist heller ikke overvældende! Hvordan mon aftalen lød på denne her mur? Sikkert bare en mur, og det er der jo unægtelig også leveret. At de så kommer både med og uden indhold viste bestilleren måske ikke? Dyre lærepenge!

og historien gentager sig. Du tror, at du er god til at bestille; men…

Rådet er altid at lade leverandøren og dermed fagkundskaben specificere mindst to løsninger – høj og lav, billig og dyr eller hurtigt og ej hurtigt etc. Disse valgmuligheder vil garanteret altid få dig til at sig: “Nåååå, kan man også det?”

PRINCE2 har flertallet af 1+ mill. certificerede ingen nytte af!

Jeg bliver stadig spurgt, om det er en god idé at tage et PRINCE2 kursus ”når jeg skal være projektledere på xxxx og yyy typer af projekter”?

Jeg svarer som altid NEJ! det er spild af tid og penge, fordi du ikke bliver en bedre projektleder af PRINCE2. Du lærer hvordan projekter KAN tilrettelægges rent styringsmæssigt (nemlig efter PRINCE2 manualen – en af tusindvis af måder at gøre det på). Men hvad hjælper det, hvis du ikke får fornemmelser for, hvad projekter især drejer sig om?

Præcist som med kørekortet. PRINCE2 svarer til teori-delen; men der lærer du jo ikke at håndtere bilen som en ansvarlig og dygtig bilist! Hvem ville du helst køre med?

PRINCE2 er en slags standard, og hvis man skal samarbejde er det altid en fordel at gøre det på samme måde. Det er og bør være den helt væsentlige årsag til at et firma sender folk på PRINCE2 kurser.

Se den eksplosive vækst i antallet af certificerede her.

Mindfulness og Risici? Nyhedsbrevet fra David Hillson

Mindfulness handler jo om at koble automatpiloten fra og være tilstede i nuet og opleve rigdommen af sanseindtryk. The Risk Doctor David Hillson skriver denne gang om de risici, der ligger udenfor alfavej – f.eks de risici du selv udgør!!

Læs det seneste nyhedsbrev her.Munk

Hvordan er det nu det er?

Ja, det er nok ikke hver dag du lige har brug for formlen for CPI  eller forklaringen på CPI eller måske at beregne CPI’et for dit projekt? (CostPerformanceIndex – en del af EarnedValueAnalysis).

Men der er hjælp tættere på end du tror, fordi din telefon/tablet naturligvis har de nødvendige Apps – eller hvad? Måske er du på vej til en PMP eller den agile ACP? Så er der også masser af hjælp at hente.

Jeg har fundet ud af, at der er masse af slagsen, så det er kun et spørgsmål om at få fundet dem, som lige passer til dig.

Hent min oversigt her.PMI Apps

Kvalitet eller forretning?

Som opfølgning på synspunkterne om HOW not WHAT her vil jeg gerne præsentere min ‘profit-tavle’ til brug for alle, som arbejder i organisationer, hvor man lever af at sælge projekter. Sådanne steder er det jo om noget vigtigt at tænke forretning ind i ethvert projekt.

Alligevel kniber det tit med at få hævet sig op over det teknisk/faglige indhold. I denne tavle skal man anstrenge sig for at flytte projektet så langt op mod toppen som muligt. Først og fremmest med god risikostyring og gode aftaler. Dernæst ved at sikre, at enhver ændring giver penge, at betalingerne kommer tidligt og endelig ved at udfordre kunden med spændende muligheder i samarbejdet.

Prøv at vurdere, hvordan dit aktuelle projekt passer ind. Business attitude

Et er et projekt at estimere, et andet er at annoncere…

På stationen i Sitges lige udenfor BarceloWP_20140228_13_51_25_Prona står dette skilt.

De der €0,08 er lidt interessante, fordi er det nu faktisk lige præcis summen af alle estimaterne? i så fald er det idiotisk, fordi nøjagtigheden kan aldrig blive så god. Eller er det moms’en lagt oveni, fordi så er det simpelthen dårlig kommunikation at beløbet ikke blev afrundet. Endelig er der den taktiske og politiske vinkel som siger, at det er for at skabe tillid til at bevillingen holder?

Læse mere om kunsten af estimere her, her og her og måske også her.

Fødselsdag for Blog’en

1. marts er det 7 år siden jeg started denne Blog. Det er blevet til knapt 900 indlæg eller 2-3 stk. pr. uge. Ca. 1.500 abonnerer og læser Blog’en.flag

Blog opdatering

Hver måned skriver jeg en lille oversigt over indlæg i den forgangne måned. I januar og februar blev det dog kun til dette ene.

Her er de seneste 8 måneder:Nyhedsbrevlæser

Januar 2014
December 2013
November 2013
Oktober 2013
September 2013
August 2013
Juli 2013