april 2015 Posts

Risk Doctor Briefing og PMXPO i morgen

Denne briefing peger på, at der er stor forskel på, hvordan folk oplever henholdsvist at der er en 70% chance for at tjene en milion og der er en 30% chance for at tabe en milion – tab fylder simpelthen mere i vores sind. Derfor og af mange andre årsager nævnt i artiklen, skal man tænke over, hvordan man formulerer sine risici – her er ikke tale om at manipulere; men om at præsentere risici og muligheder så neutralt som muligt.

Hvor meget vi kan manipuleres blot af sproget står der mere om her.

Og så er det i morgen kl. 17:30 (10:30 EST) at det årlige PMXPO starter med en lang række interessante indlæg/talere. På med lyttebøfferne! Andre konferencer her.

Indlæg nr. 990.

 

Rasende godt nummer af Projektbladet

Du kan som altid læse det her. Nummeret tager fat på temaet Situationsafstemt projektledelse, som redaktionen vil beskæftige sig med her i foråret. Temaet prøver at belyse, hvordan behovet for ledelse aflæse, hvordan det rigtige ledelsesbidrag eller den rigtige stil findes og besluttes, hvordan det så leveres og endelig hvilke lessons learned man kan trække ud af hele manøvren.

For mig er dette tema velkomment fordi jeg oplever, at det giver reel ny viden til os om projektledelse i modsætning til mange andre temaer, som mere eller mindre koger suppe på allerede udpinte suppesten.

Dette tema er med til dels at åbne vores øjne for de bagvedliggende styrings- eller ledelsesmæssige årsager til manglende fremdrift i vores projekter og dels til at få udviklet vores evner til at vælge den eller de rette ledelsesmæssige handlinger.Aarsager til problemer

God fornøjelse

Du kan kun få to!

Det er grundloven i alle projekter. Du kan godt få noget i en fart og billigt; men så bliver det altså ikke godt. Vil du have det godt og i en fart, ja så bliver det ikke billigt! Vil du have det billigt og godt; så kommer det til at tage lang tid! Du kan kun få to – af de tre attraktive dele af projekttrekanten!

Sådan har det altid været, sådan er det nu, og sådan vil det altid være fremover i projekter.Trekant

Ingenting kommer af ingenting – på nær lommeuld og renseribøjler 😉

Projektlederens sange

I teateret i London gik det op for mig, at mange sange er skrevet lige netop til projektledere (jeg hørte Carol Kings Will you still love me tomorrow).

Her er min foreløbige faseopdelte sang-liste til fri fornøjelse:

Baggrunden

Taking Care of Business – Bachman Turner Overdrive

  Opstarten

Stand by me – Ben E. King

    Gennemførelsen

Working day and night – Dolly Parton

Help – The Beatles

       Undskyldningerne

It’s Five O’Clock Somewhere – Alan Jackson and Jimmy Buffett

       Familien

Will you still love me tomorrow? (Carole King) The Shirells

 

       Deadlines

Under Pressure – Queen

It’s now or never! – Elvis Presley

      Afslutningen

The Final Countdown –  Europe

        Evalueringen

Nobody knows the trouble I’ve seen – Louis Armstrong

I did it my way! – Frank Sinatra

Kerzner taler i Danmark den 15. april!!

Med kort varsel har PMI Danish Chapter åbnet op for en mulighed for at høre Kerzner tale om Project Management 2.0.

Samtidig har Peak annonceret deres årlige projektlederdag, KL deres konference over to dage og endelig har vi nu fået datoen for den virtuelle PMEXPO, som er en glimrende mulighed for at ‘møde’ international kapaciteter hjemme fra sofaen.

Se mere her via konferencekalenderen. Nyhederne er med gult.

konferencekalender

Indlæg nr. 986

 

Fri adgang til et kæmpe bibliotek om projektledelse

PM worldHar du jævnligt brug for at bakke dine synspunkter op med facts og anerkendte teorier, så sign-up her gangske gratis. Her er 1.000 vis af artikler og søgemulighederne er ret avancerede – hvilket vel også er nødvendigt.

Hormoner er årsagen til forsinkelser i projekter!!

Som med så mange andre ting, så leder vi efter årsagerne til fejl og problemer i omgivelserne i stedet for at kikke indad på os selv. De to amerikanske forskere Deborah Durham og Laurence Levine hhv. antropolog og neuropsykolog har i samarbejde netop afsløret en uventet bivirkning i hjernen, når vi sætter os et mål – tidsmæssigt såvel som kvalitativt. Populært sagt prøver hjernen ubevidst at slippe udenom målet! Det skyldes ifølge de to forskere, at målsætning ikke er en naturlig handling; men en tillært evne, som menneskeheden har. Når vi sætter os mål, svarer det i vores hjerner til, at vi står overfor en trussel, som vi må forsøge at klare. At smutte udenom er en velkendt løsning, og derfor begynder hjernen hurtigt at lede efter udveje eller måske rettere omveje, og det er netop det, som gør, at vi i projekterne taber fokus og begynder på andre ting og dermed bliver forsinkede. Kroppen udskiller som bekendt adrenalin og noradrenalin, og som vi ved, giver det os kræfter og energi til at overkomme enorme anstrengelser – altså desværre ofte i den forkerte retning.

Forskerne mener ikke, at (projekt-) mennesker skal lede efter medicinske løsninger på forholdet; men måske snarere udvikle teknikker i retning af øget fokus på, hvad der ikke er målet, og hermed indirekte tvinge os i den rigtige retning? Læs artiklen, når den har været igennem peer review.