Konferencekalenderen er opdateret
Lidt om projektledelse i komplekse projekter og lidt mere om agile projektledelse. Se mulighederne for at blive klogere i efteråret her.
Lidt om projektledelse i komplekse projekter og lidt mere om agile projektledelse. Se mulighederne for at blive klogere i efteråret her.
At forstå komplekse projekter er som at forstå noget uforståeligt, og at styre dem er som at styre noget ustyrligt; men det er nu slet ikke i den ende jeg vil starte. I stedet vil jeg pege på det finurlige i, at du som projektleder aldrig nogen sinde vil få godkendt et komplekst projekt – alene fordi du aldrig får en beslutnings-/styre-gruppe til at acceptere, at et projekt er komplekst! Hvorfor ikke? Fordi at acceptere, at det er komplekst er jo at acceptere, at det ikke er styrbart og derfor ikke kan presse ind i en projekttrekant. Komplicerede projekter kan; men komplekse kan ikke, og du får aldrig en beslutningsgruppe til at give dig en elastik-trekant, som du kan vride og strække som du lyster.
Interessenterne indsat i et ‘vindue’ med fire kvadrater er fint nok til sortering og efterfølgende kommunikationsplan; men der skal lidt mere til for at opdage potentielle problemer. Her er du nødt til at se på interessenterne med flere sæt briller. Her er en række modeller til positionering af interessenter. Du skal vælge tre fire ud og anvende for at opdage forhold som kræver action. Modellerne dækker følgende om interessenterne:
Indlæg nr. 999!
Hos Mannaz ser jeg lige disse her gode og anvendelige råd:
1. Lær dig selv at kende
Vi vælger selv vores adfærd! Jo mere bevidst du er om dine motivationsstyrker, og hvad der driver dig, jo mere indsigt får du i din egen adfærd. Brug bevidstheden aktivt til at forebygge konflikterne.
2. Vær opmærksom på din egen mentale dagsform
Undgå at tage konflikter en dag, hvor du selv er nede på mentale- og følelsesmæssige ressourcer. Vær opmærksom på, at det ofte er på disse dage, hvor konflikterne kan opstå, eller hvor de kan være svære at komme ordentlig ud af.
3. Gå gerne tilbage til en fuser!
Hvis du er kommet uheldigt ud af en konflikt – måske hvor en af parterne er blevet såret, eller hvor din dagsform var dårlig – så gå gerne tilbage til personen, sig undskyld og prøv at håndtere situationen, så begge parter kommer ordentligt ud af konflikten.
4. Find ud af, om konflikten er faglig eller personlig
Gå altid efter bolden og ikke efter personen. Du bør adskille dine følelser fra selve konfliktens sag. Vær saglig i din måde at løse konflikterne på, og hold dig til din side af banehalvdelen.
5. Alle har et ansvar i en konflikt
Selvom du ikke mener, at du startede konflikten, er det vigtigt, at du tager medansvar for, hvad der udløste konflikten. Du skal også tage medansvar for at få den løst på en ordentlig måde med ligeværdig udgang for alle parter.
6. Sæt dig i din modparts sted
Du bør finde ud af, hvad konflikten handler om for din modpart, hvad han/hun har ”på spil” og hvorfor i møder hinanden med modstand. Ved at blive klogere på årsagerne til din modparts adfærd og modstand kan du bedre arbejde med løsningen. Du kan ikke ændre på din modpart, men du kan lære at forstå ham/hende og derved blive klogere på, hvordan I sammen kan løse konflikterne.
7. Lær af konflikterne
Hvis konflikter løses ordentlig og ligeværdigt, så kan de være kilden til personlig udvikling. Konflikter kan give selvindsigt, nye erkendelser og udvide dit syn på verden. Så lær af dine konflikter, løs dem, og undgå at gentage dem for mange gange.
Indlæg nr. 988
Efter et veloverstået Symposion forleden i regi af Foreningen Dansk Projektledelse sker der ikke så meget i efteråret – endnu? Få kalenderen her.
Indlæg nr. 997
Normalt laver vi jo risikoanalyser på de mere projektnære ting. Dem som har at gøre med vores ansvar som projektledere, og som vi kan slå os på, hvis vi ikke undersøger risici.
Når vi ser på risici på succeskriterierne, ser vi på sandsynligheden for, at succeskriterierne nås. Det kunne f.eks. være et kriterie om at 40% skal kunne genkende vores reklame i nyhedsmedierne. Hvilke risici kan der være her, er hvad vi spørger os selv om. Vi ser ikke på, om en given mængde reklame kroner fører til 40% genkendelse; men hvilke risici der kan være forbundet med det. Det kunne være konkurrerende reklamer, udskrivning af valg, dårlige økonomiske nøgletal etc.
Sådan en risikoanalyse hører hjemme i BusinessCasen og tilfører nuancer til Benefit-siden af Casen.
Bemærk i øvrigt, at når vi udfører traditionel risikoanalyse og prøver at vurdere konsekvenserne ved en risiko, så vil de ofte få deres størrelse ved at risici fører til problemer, som fører til forsinkelser i projektet og dermed til forsinkelser i benefit-realiseringen. Altså de samme konsekvenser som dette indlæg beskæftiger sig med omkring succeskriterierne.
Læs om andre vigtige forhold i BusinessCase’s her og her.