september 2015 Posts

Hvordan undgår man at blive fartblind i højrisiko projekter?

Du har sikkert prøvet at køre fra på en rasteplads langs motorvejen og ’stille og roligt’ rullet ind på parkeringspladsen indtil du på speedometeret pludselig opdager, at du faktisk kører alt alt for hurtigt mellem de parkerede biler. Du er blevet fartblind af de mange timer med høj hastighed på motorvejen!

Det samme sker let i projekter med mange høje risici. Du bliver vant til leve med de høje risici og ser ikke i tide, når forholdsvis værre risici viser sig. Du er blevet risikoblind!

David Hillson har en kur her på sit seminar for nylig.

Professionel eller amatør?

En hvilket som helst professionel verden rundt og i inden for ethvert fagområde øver sig på det som vedkommende kan og bliver bedre og bedre. Amatøren kendes derimod på at øve sig på det som vedkommende ikke kan og får nok reduceret fejlene; men bliver aldrig rigtig god til noget.

Sådan møder jeg mange projektledere, som typisk spørger om:

  • Hvad gør jeg, når jeg har problemer med projektets interessenter? I stedet for langt tidligere at spørge om, hvordan jeg undgår problemer?
  • Hvad gør jeg, hvis jeg er kommet bagud i tidsplanen? I stedet for tidligere at have spurgt om, hvordan man undgår at komme bagud?
  • Hvad gør jeg, hvis jeg er løbet ind i et kæmpe problem i mit projekt? I stedet for fra begyndelsen at have spurgt om, hvordan man undgår kæmpe problemer?

Og sådan kunne jeg blive ved. Fælles for alle situationerne er, at de pågældende projektledere spillede på heldet isf. at planlægge med visheden. Dermed er vi tilbage ved amatøren, som ikke er blevet god nok og derfor ikke ved, hvad vedkommende står med i hænderne. Når man ikke helt ved hvad det er, så vælger amatøren den optimistiske synsvinkel og siger til sig selv: ”det går nok, så vi går bare i gang..”, og så har vi katastroferne. Amatøren starter med at være alt for sikker for sidenhen at blive mere usikker på det hele.

Den professionelle derimod starter med at være usikker for sidenhen at blive sikker i sin sag. Den professionelle gambler ikke; men løber gerne kalkulerede risici – som selvfølgelig har sine fordele og som selvfølgelig er aftalt med styregruppen, som jo i sidste ende er dem, som sidder tilbage med smerten, hvis det går galt.

Projektledelse drejer sig ikke om at prøve eller turde prøve. Det drejer sig om at turde bruge tid på at blive sikker og om at turde sige fra på tåbelige idéer og om at holde fast i fornuften.