august 2016 Posts

Er det et projekt, eller er det faktisk en proces du har gang i?

Projekter er per definition frembringelsen af noget måleligt på tid og indenfor et budget og dermed indenfor tre rammer illustreret ved projekttrekanten. Processer der imod har kun en eller to rammer. Det kunne f.eks. være at finde enighed mellem en række interessenter idenfor tid og budget, eller måske bare føre en dialog med interessenterne så længe et givet budget rakte. At udarbejde en fælles miljøplan for Storkøbenhavns kommuner er en proces med et klart mål; men med en ukendt tidshorisont og en ukendt økonomi. At udarbejde et katalog over mulige fælles værktøjer til styrkelse af samarbejde i en virksomhed er ligeledes en proces.pROCES ELLER PROJEKT

Meget tit, og det er lige netop der du skal passe på, undervurderer projektbestilleren situationen og beder om et projekt, hvor det rigtige ville have været at bede om en proces. Fuldstændig tilfældigt at hamre en deadline ned over en uigennemskuelig proces og dermed tro, at nu er det hele pludseligt blevet et projekt, er at narre sig selv og projektlederen. Det er ofte her, at projektbestilleren med et svedent smil vælger at kalde misfosteret for et komplekst projekt!! Som beskrevet her eksisterer der bare ikke sådan en ting som komplekse projekter.

Vær derfor kritisk over for projekter, som ser komplekse ud. Prøv at udfordre bestilleren på trekanten og især på prioriteringen af trekantens spidser. Hvorfor ser tiden og budgettet sådan ud, hvorfor er tiden vigtigst – og betyder det, at målet er mindre vigtigt etc.

Sov godt?

Jeg har forstået på de lærde, at ens søvnkvalitet utvetydigt siger mest om, hvor stresset man er i en given periode. Alle andre syntomer kan man lukke øjnene for; men det er svært at bilde sig selv ind, at man sover dejligt, når det nu ikke er tilfældet. Men desværre lyver vi jo for omgivelserne: “Det går fint!! Lidt travlt du ved..meeen når vi nu når lidt længere frem, så….”, og pludselig en dag sidder man der og kan ikke engang binde snørebåndene.

På arbejdspladser med strålingsfare bære alle en lille føler, så man regelmæssigt kan se, om en medarbejder har fået for meget stråling. Mit Microsoft Band måler løbende min søvnkvalitet; men selvom det på den måde kunne redde mange fra ulykkelige stress-situationer, så vil der sikkert blive dømt Big brother watching you, formynderiskhed, krænkelse og meget andet.

Så kunne vi skabe absolut stress-frie arbejdspladser; men hvordan gør man det, og vil man alligevel arbejde der? Jeg ved det ikke.Band

Alle som gik ned med stress tænkte “Det sker ikke for mig..”, og sådan tænker du måske også?

Bestil evt. denne hemmelige test – og hold en god week-end – og få sovet ud!

Sådan får du fart på dit virtuelle team med disse ti nemme øvelser

Virtual TeamTeambuildings-øvelser er der masser af, og de bliver ofte anvendt. Meget sværere bliver det at finde øvelser, som egner sig til den mere begrænsede ‘båndbredde’ sådan rent kommunikationsmæssigt, som findes i virtuelle teams spredt ud over jordkloden – ja, eller Europa eller Norden eller Danmark for den sags skyld.

Her er ti øvelser du kan vælge mellem på forskellige tidspunkter i dit nuværende eller næste projekt.

Hvis du giver mig dine øvelser, så sætter jeg dem ind og publicerer løbende.

God fornøjelse.

Indlæg nr. 1.112

De fleste organisationer er rene amatører når gevinsterne skal hentes hjem efter projekterne

Den samme organisation kan være superdygtig til at få projekterne i mål til tiden og indenfor budgettet; men samtidig være elendig til at få hevet de lovede benefits i land. Det skyldes bl.a. at der ingen anerkendte metoder er til stede. At hele terminologien for tiden efter projektet er uklar. At ansvaret er uklart for frembringelse af forudsætningerne for at benefits kan høstes. At realiseringen af benefits ikke overvåges. I det hele taget er der sjældent noget såkaldt Benefit-management dvs. ledelse af opgaven med at få drevet benefits frem – herunder beskyttelse af benefit-mulighederne mod trusler fra nye ukoordinerede projekt-initiativer.custom_construction_sign_15781

PMI har om dette emne netop frigivet en interessant rapport i den anerkendte serie af Pulse of the Profession.

Benefit pulse of

Det allervigtigste i risikostyring er at vide, at risici afhænger af øjnene der ser.

Tre personer kan, som det fremgår af denne figur, haveRisikovillighed vidt forskellig opfattelser af alvorligheden af den samme risiko. Selvom I bliver enige, kan den omkringværende kultur sagtens være uenige med Jer, for nogle kulturer er mere risikovillige eller har større appetit på risici end andre. Som projektleder skal du derfor altid sikre dig, at du og dit team er korrekt ‘kalibrerede’ i forhold til den kultur I arbejder i.

I nyhedsbrevet fra The Risk Doctor kan du læse mere om denne problemstilling.

Ledelse starter lige her

Attitudes

Find den dybere mening med din projektledelse ved at spørge dig selv om, hvornår det er godt nok!

Eksekvering er godt – mere eksekvering er bedre – eller hvad? Projektledelse drejer sig ikke om kvantitet; men om kvalitet. Om at gøre meget mere at det rigtige og meget mindre af det trivielle og ligegyldige. Om at gøre dét for projekt, som gavner det allermest lige nu og fremover. Det drejer sig ikke om evnen til at præstere; men om evnen til hele tiden at fokusere på det vigtigste og mest kritiske for projektets videre fremdrift. Det drejer sig om i morgen frem for i dag. Det drejer sig mere om at tænke; end om at handle. Hvis du ikke gør dig det klart, hvornår tingene er gode nok, så risikerer du for det første at arbejde dig ihjel og for det andet at miste fokus og kaste dig ukritisk over enhver opgave, som dukker op.Hvornaar godt nok

Und dig selv en kaffe- eller smøgpause og besvar disse spørgsmål:

Hvordan kan det ses, og hvem kan se, og hvornår kan de se, at du har været en god nok projektleder?

Hvornår er din interessent-analyse god nok?

Hvornår er din målbeskrivelse god nok?

Hvornår er din WBS, WorkBreakdownStructure god nok?

Hvornår er dine ressource-estimater gode nok?

Hvornår er din tidplan god nok?

Hvornår er din bemanding god nok?

Hvornår er din organisering og dermed din styregruppe god nok?

Hvornår er din risikoplan god nok?

Hvornår er dit budget godt nok?

Hvornår er din opfølgning god nok?

Hvornår er din rapportering god nok?

Så snart du bliver enig med dig selv om svarene på disse spørgsmål, så får du en helt anden afklaret holdning til dit job, og du bliver dermed en meget mere værdifuld projektleder!

Hvordan har dine projekter det efter ferien?

Her er lidt inspiration til lige at check’e op på leveevnen iprojekt tree dine projekter.