december 2017 Posts

Det er lige før!

For mig personligt har 2017 givet indsigt i en værdifuld side af projekter, som jeg ikke tidligere har kunnet stille skarpt på, nemlig benefit-siden og hele måden man systematisk kan tilrettelægge dens realisering på.

Jeg går derfor ind i 2018 med et stærkt ønske om at medvirke til at rigtig mange projekter kommer til at give hele deres fulde potentielle værdi og ikke bare nok til at retfærdiggøre udgifterne.

Godt Nytår

  • og på gensyn i det nye år her på blog’en.

Lige en sidste ting inden du går hjem

Der er noget, som jeg gerne vil fortælle dig, inden du går hjem i dag.

Inden du lettet over at have klaret de sidste helt ubetydelige mails og de sidste idiotiske opgaver, som stressede kolleger og irriterende kunder har skubbet i din retning.

Inden du strækker dig og smiler ved tanken om de enorme mængder af timer du har leveret i år i kampen mod umådelige og evigt voksende mængder af arbejde.

Inden du kaster dig ud i julens bløde, varme og søde erstatning for den iskolde hverdag du har overlevet i 2017.

Inden du hæmningsløst kaster du i at bryde snart sagt alle de sunde vaner du har underkastet dig i 2017 i kampen om at være blandt de bedste medarbejdere, kærester, ægtefæller eller bare borgere i Danmark.

Inden du klukkende af velvære slår mobilens faste alarm klokken 06:15 fra og putter dig ned i sengen, som mere har tjent som en hjerte/lunge-maskine end en elskovsrede i det forløbne år.

Inden da, så vil jeg godt sige tak! Tak fra hele Danmark for din indsats for at det ikke blev værre; end det blev!

For medens du har knoklet som en af de mest loyale soldater i kampen mod fjenden i form af hasarderede dead-lines, uigennemtænkte budgetter, og krav og ønsker, som ingen gang har på jorden, så er det hele ikke blevet en pind bedre!

Medens du har knoklet med alle de ustyrlige detaljer, så har et nyt uvejr samlet kræfter ude i horisonten af 2018.

Og selvom du tror, at du har oplevet det værste nogen projektleder kan komme ud for i 2017, så bliver det værre i 2018.

Du vil på denne tid næste år mindes 2017 som et let år – et piece of cake år.

For sådan har det altid være, og sådan vil det altid blive.

Så kik dig endelig ikke tilbage, når du om lidt skubber stolen ind under dit alt for lille skrivebord. Nej kik opad og fremad. Mærk hvordan energien suser i dig, når du løfter hovedet og ser mod himlen.

Og glæd dig så til alle de fantastiske oplevelser der ligger og venter på dig i 2018. Glæd sig over, at du er i live, at der er brug for dig alle vegne og at du har evnerne og kræfterne til at hjælpe til!

 

Glædelig Jul og Godt Nytår

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Tillykke Aarhus Letbane!!

Maj blev til December før bilisterne i dag til deres store overraskelse så passagerer i vognene, som jo ellers har kørt tomme rundt Aarhus i syv trælse måneder. Som sædvanligt ryster vi på hovedet og tænker vores om rigets tilstand: “Hvor svært kan det lige være, at imødekomme Trafikstyrelsens krav, som har været kendt længe før banen blev projekteret?”. Det var åbenbart svært for branchens skarpeste knive.

Men det kunne have været meget værre. Det kunne have været Berlins Brandenburg lufthavn, som efter seks års forsinkelse stadig ikke er åbnet – måske i 2019 med et massivt overrun på budgettet på seks mia. dollars – ca. 36 mia. kr. oveni de oprindelige 21 mia. kr.!!

Jeg orker ikke engang at omtale de mange andre projekt-katastrofer, der har set dagens afslørende lys i 2017. Vi må blot konstatere, at uanset hvor meget vi uddanner projektledere, ingeniører og teknikker, så hjælper det ingenting.

Bliver det nogensinde bedre? NEJ!

Jamen, kan vi leve med det? JA, det går da meget godt! Enorme mængder af menneskers løn betales af disse årsager og vi får jo glæde at tingene på et tidspunkt.

Jamen, kan vi være det bekendt? NÆ, men når nu selv det klogeste hoveder i verden ikke kan gøre noget ved det, hvad skal vi så gøre?

Så op med humøret! Hæng i og gør det super godt, så forsinkelserne og overskridelserne ikke bliver endnu større. Så kan du ikke gøre meget mere. Tak for det!!

Helt apropos har vores lokale helt ud i studiet af katastrofale projekter Prof. Bent Flyvbjerg travlt med at holde trit med reaktionerne på en af hans lidt provokerende artikler om snyd og bedrag og fup og svindel i offentlige projekter – læs den her: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2767128

Hjælp til selvhjælp

Her er en model, som kan hjælpe dig med selv at finde svar på mange af dine spørgsmål:

Fra utallige sparringssamtaler ved jeg, at rigtig mange faglige usikkerheder – altså spørgsmål om “sagen” – i virkeligheden bunder i uklarheder om rollen, og mange usikkerheder om rollen bunder i personlige forhold.

Jeg påstår ikke, at man kan sparre med sig selv, men man kan sagtens mærke efter, hvor splinterne sidder og tænke over det, inden man banker på hos chefen.

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Hans og Finn drøfter PMO og Projektkontor for femte gang i 2017

Hermed om forholdet mellem porteføljekomiteen, styregrupper og PMO – en svær balance!Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Du har fra starten under 36% chance for at lykkedes med dit nye projekt!

Ja, det er barske odds; men mange ting viser sig desværre at være misforståede allerede ved starten af projekterne. Jeg har beskrevet udfordringerne i Foreningen Dansk Projektledelse’s kvartalsblad for medlemmer – læs hele artiklen her.

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

To klassiske løgne

Den første lyder: “Davs, jeg kommer fra hovedkvarteret – jeg kommer for at hjælpe”, og den hopper vi jo ikke på. Sådan er det også mange steder med Projektkontorer. I stedet for at være en god idé til at øge succes’en i projekterne bliver det til noget andet – et irriterende element, som de irriterede prøver at kvæle i uvigtige opgaver – det bliver til et skraldespands PMO som Hans Arnbjerg kalder det. Læs her, hvad du kan gøre ved sagen.

 

  • og den anden? “Betalingen??? – jamen den har jeg da sendt af sted i går!!”

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.