Lige en sidste ting inden du går hjem

Der er noget, som jeg gerne vil fortælle dig, inden du går hjem i dag.

Inden du lettet over at have klaret de sidste helt ubetydelige mails og de sidste idiotiske opgaver, som stressede kolleger og irriterende kunder har skubbet i din retning.

Inden du strækker dig og smiler ved tanken om de enorme mængder af timer du har leveret i år i kampen mod umådelige og evigt voksende mængder af arbejde.

Inden du kaster dig ud i julens bløde, varme og søde erstatning for den iskolde hverdag du har overlevet i 2017.

Inden du hæmningsløst kaster du i at bryde snart sagt alle de sunde vaner du har underkastet dig i 2017 i kampen om at være blandt de bedste medarbejdere, kærester, ægtefæller eller bare borgere i Danmark.

Inden du klukkende af velvære slår mobilens faste alarm klokken 06:15 fra og putter dig ned i sengen, som mere har tjent som en hjerte/lunge-maskine end en elskovsrede i det forløbne år.

Inden da, så vil jeg godt sige tak! Tak fra hele Danmark for din indsats for at det ikke blev værre; end det blev!

For medens du har knoklet som en af de mest loyale soldater i kampen mod fjenden i form af hasarderede dead-lines, uigennemtænkte budgetter, og krav og ønsker, som ingen gang har på jorden, så er det hele ikke blevet en pind bedre!

Medens du har knoklet med alle de ustyrlige detaljer, så har et nyt uvejr samlet kræfter ude i horisonten af 2018.

Og selvom du tror, at du har oplevet det værste nogen projektleder kan komme ud for i 2017, så bliver det værre i 2018.

Du vil på denne tid næste år mindes 2017 som et let år – et piece of cake år.

For sådan har det altid være, og sådan vil det altid blive.

Så kik dig endelig ikke tilbage, når du om lidt skubber stolen ind under dit alt for lille skrivebord. Nej kik opad og fremad. Mærk hvordan energien suser i dig, når du løfter hovedet og ser mod himlen.

Og glæd dig så til alle de fantastiske oplevelser der ligger og venter på dig i 2018. Glæd sig over, at du er i live, at der er brug for dig alle vegne og at du har evnerne og kræfterne til at hjælpe til!

 

Glædelig Jul og Godt Nytår

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

No Comments

Leave a Comment

Please be polite. We appreciate that.
Your email address will not be published and required fields are marked


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.