Tillykke Aarhus Letbane!!

Maj blev til December før bilisterne i dag til deres store overraskelse så passagerer i vognene, som jo ellers har kørt tomme rundt Aarhus i syv trælse måneder. Som sædvanligt ryster vi på hovedet og tænker vores om rigets tilstand: “Hvor svært kan det lige være, at imødekomme Trafikstyrelsens krav, som har været kendt længe før banen blev projekteret?”. Det var åbenbart svært for branchens skarpeste knive.

Men det kunne have været meget værre. Det kunne have været Berlins Brandenburg lufthavn, som efter seks års forsinkelse stadig ikke er åbnet – måske i 2019 med et massivt overrun på budgettet på seks mia. dollars – ca. 36 mia. kr. oveni de oprindelige 21 mia. kr.!!

Jeg orker ikke engang at omtale de mange andre projekt-katastrofer, der har set dagens afslørende lys i 2017. Vi må blot konstatere, at uanset hvor meget vi uddanner projektledere, ingeniører og teknikker, så hjælper det ingenting.

Bliver det nogensinde bedre? NEJ!

Jamen, kan vi leve med det? JA, det går da meget godt! Enorme mængder af menneskers løn betales af disse årsager og vi får jo glæde at tingene på et tidspunkt.

Jamen, kan vi være det bekendt? NÆ, men når nu selv det klogeste hoveder i verden ikke kan gøre noget ved det, hvad skal vi så gøre?

Så op med humøret! Hæng i og gør det super godt, så forsinkelserne og overskridelserne ikke bliver endnu større. Så kan du ikke gøre meget mere. Tak for det!!

Helt apropos har vores lokale helt ud i studiet af katastrofale projekter Prof. Bent Flyvbjerg travlt med at holde trit med reaktionerne på en af hans lidt provokerende artikler om snyd og bedrag og fup og svindel i offentlige projekter – læs den her: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2767128

No Comments

Leave a Comment

Please be polite. We appreciate that.
Your email address will not be published and required fields are marked