Det betyder ordene i jobannoncen!

Passer vist lige så godt på projektleder som på udvikler?

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Value Management

De gængse begreber tegnet op i mælk!!

 

 

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

 

Hvorfor slæber erfarne projektledere altid rundt med en dagbog?

Fordi datoorden bare er den mest intuitive og praktiske måde at organisere mange forskellige oplysninger på i en hurtig og kaotiske projektverden!

Når du bevæger dig fra møde til møde, er der ikke tid til at organisere alting ind i alle dine sikkert smarte systemer – aftaler i Outlook måske; men kontakt-oplysninger, smånotater og alt muligt andet ryger ind under datoen, og så kan du nusse med evt. at lægge data ind i dine systemer sidst på dage, hvor det alligevel er smart at gennemgå hele dagen og tænke lidt på morgendagen.

Dagbogen giver dig tid til at være til stede og have øjenkontakt, og så virker du også seriøs og overbevisende, når du noterer ting ned, som andre siger. Endelig er dagbogen fremragende, når der opstår uenighed – den som har et notat om sagen står som regel stærkest.

Slå et smut forbi en Tiger butik og køb en i aften eller i morgen formiddag.

God week-end

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

 

Det er lige før!

For mig personligt har 2017 givet indsigt i en værdifuld side af projekter, som jeg ikke tidligere har kunnet stille skarpt på, nemlig benefit-siden og hele måden man systematisk kan tilrettelægge dens realisering på.

Jeg går derfor ind i 2018 med et stærkt ønske om at medvirke til at rigtig mange projekter kommer til at give hele deres fulde potentielle værdi og ikke bare nok til at retfærdiggøre udgifterne.

Godt Nytår

  • og på gensyn i det nye år her på blog’en.

Lige en sidste ting inden du går hjem

Der er noget, som jeg gerne vil fortælle dig, inden du går hjem i dag.

Inden du lettet over at have klaret de sidste helt ubetydelige mails og de sidste idiotiske opgaver, som stressede kolleger og irriterende kunder har skubbet i din retning.

Inden du strækker dig og smiler ved tanken om de enorme mængder af timer du har leveret i år i kampen mod umådelige og evigt voksende mængder af arbejde.

Inden du kaster dig ud i julens bløde, varme og søde erstatning for den iskolde hverdag du har overlevet i 2017.

Inden du hæmningsløst kaster du i at bryde snart sagt alle de sunde vaner du har underkastet dig i 2017 i kampen om at være blandt de bedste medarbejdere, kærester, ægtefæller eller bare borgere i Danmark.

Inden du klukkende af velvære slår mobilens faste alarm klokken 06:15 fra og putter dig ned i sengen, som mere har tjent som en hjerte/lunge-maskine end en elskovsrede i det forløbne år.

Inden da, så vil jeg godt sige tak! Tak fra hele Danmark for din indsats for at det ikke blev værre; end det blev!

For medens du har knoklet som en af de mest loyale soldater i kampen mod fjenden i form af hasarderede dead-lines, uigennemtænkte budgetter, og krav og ønsker, som ingen gang har på jorden, så er det hele ikke blevet en pind bedre!

Medens du har knoklet med alle de ustyrlige detaljer, så har et nyt uvejr samlet kræfter ude i horisonten af 2018.

Og selvom du tror, at du har oplevet det værste nogen projektleder kan komme ud for i 2017, så bliver det værre i 2018.

Du vil på denne tid næste år mindes 2017 som et let år – et piece of cake år.

For sådan har det altid være, og sådan vil det altid blive.

Så kik dig endelig ikke tilbage, når du om lidt skubber stolen ind under dit alt for lille skrivebord. Nej kik opad og fremad. Mærk hvordan energien suser i dig, når du løfter hovedet og ser mod himlen.

Og glæd dig så til alle de fantastiske oplevelser der ligger og venter på dig i 2018. Glæd sig over, at du er i live, at der er brug for dig alle vegne og at du har evnerne og kræfterne til at hjælpe til!

 

Glædelig Jul og Godt Nytår

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Tillykke Aarhus Letbane!!

Maj blev til December før bilisterne i dag til deres store overraskelse så passagerer i vognene, som jo ellers har kørt tomme rundt Aarhus i syv trælse måneder. Som sædvanligt ryster vi på hovedet og tænker vores om rigets tilstand: “Hvor svært kan det lige være, at imødekomme Trafikstyrelsens krav, som har været kendt længe før banen blev projekteret?”. Det var åbenbart svært for branchens skarpeste knive.

Men det kunne have været meget værre. Det kunne have været Berlins Brandenburg lufthavn, som efter seks års forsinkelse stadig ikke er åbnet – måske i 2019 med et massivt overrun på budgettet på seks mia. dollars – ca. 36 mia. kr. oveni de oprindelige 21 mia. kr.!!

Jeg orker ikke engang at omtale de mange andre projekt-katastrofer, der har set dagens afslørende lys i 2017. Vi må blot konstatere, at uanset hvor meget vi uddanner projektledere, ingeniører og teknikker, så hjælper det ingenting.

Bliver det nogensinde bedre? NEJ!

Jamen, kan vi leve med det? JA, det går da meget godt! Enorme mængder af menneskers løn betales af disse årsager og vi får jo glæde at tingene på et tidspunkt.

Jamen, kan vi være det bekendt? NÆ, men når nu selv det klogeste hoveder i verden ikke kan gøre noget ved det, hvad skal vi så gøre?

Så op med humøret! Hæng i og gør det super godt, så forsinkelserne og overskridelserne ikke bliver endnu større. Så kan du ikke gøre meget mere. Tak for det!!

Helt apropos har vores lokale helt ud i studiet af katastrofale projekter Prof. Bent Flyvbjerg travlt med at holde trit med reaktionerne på en af hans lidt provokerende artikler om snyd og bedrag og fup og svindel i offentlige projekter – læs den her: https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2767128

Hjælp til selvhjælp

Her er en model, som kan hjælpe dig med selv at finde svar på mange af dine spørgsmål:

Fra utallige sparringssamtaler ved jeg, at rigtig mange faglige usikkerheder – altså spørgsmål om “sagen” – i virkeligheden bunder i uklarheder om rollen, og mange usikkerheder om rollen bunder i personlige forhold.

Jeg påstår ikke, at man kan sparre med sig selv, men man kan sagtens mærke efter, hvor splinterne sidder og tænke over det, inden man banker på hos chefen.

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Hans og Finn drøfter PMO og Projektkontor for femte gang i 2017

Hermed om forholdet mellem porteføljekomiteen, styregrupper og PMO – en svær balance!Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Du har fra starten under 36% chance for at lykkedes med dit nye projekt!

Ja, det er barske odds; men mange ting viser sig desværre at være misforståede allerede ved starten af projekterne. Jeg har beskrevet udfordringerne i Foreningen Dansk Projektledelse’s kvartalsblad for medlemmer – læs hele artiklen her.

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

To klassiske løgne

Den første lyder: “Davs, jeg kommer fra hovedkvarteret – jeg kommer for at hjælpe”, og den hopper vi jo ikke på. Sådan er det også mange steder med Projektkontorer. I stedet for at være en god idé til at øge succes’en i projekterne bliver det til noget andet – et irriterende element, som de irriterede prøver at kvæle i uvigtige opgaver – det bliver til et skraldespands PMO som Hans Arnbjerg kalder det. Læs her, hvad du kan gøre ved sagen.

 

  • og den anden? “Betalingen??? – jamen den har jeg da sendt af sted i går!!”

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Det simpleste, letteste og mest effektfulde råd ever!

Fasthold styregruppen indtil alle benefits er høstede!

 

 

nej, der er faktisk ikke mere at tilføje. Det er det! Syv ord! men 7 ord, der kan udrette mirakler og bringe Danmark på verdenskortet som verdens mest succesrige nation ever.

Hvis vi indfører den simple regel (som en CEO vel kan kommunikere ud på omkring 15 sekunder efter måske 10 sekunders betænksomhed), så:

  • får vi fokus over på benefits frem for costs (fordi benefit-høsten bliver en meget større del af tidsforbruget i styregruppen)
  • får vi meget mere fokus på realismen i projekterne allerede i idé- og opstartsfaserne (fordi ellers kommer medlemmerne jo til at hænge på projekterne uendeligt)
  • lærer selv de mest tungnemme, hvilket ansvar de har (fordi det er den eneste måde at slippe ud af styregruppen på)
  • får vi nogle, som holder øje med, at benefits fremkommer og bliver høstede (i stedet for som oftest, at ingen gør det)
  • bliver der nogle, som beskytter investeringerne mod trusler fra uoverlagte nye investeringer (ellers glemmes gamle jo altid til fordel for nye)
  • vil medlemmerne begynde at interessere sig meget mere for forandringsdelen af projekterne (i stedet for udviklingsplaner og omkostninger)
  • kommer ansvaret for forretningsinitiativer tilbage til forretningen (efter alt for hyppigt at blive lagt på projektlederne)
Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Det bliver helt præcis 56,4 Mia. kr. for det der projekt; men læg nu 17% til og regn med 66,1 Mia. kr.!

Sådan kan man ved indkøbet af de 27 nye danske kampfly slippe af sted med at sige to ting på samme tid i Forsvarsministeriet og lægge skylden for uklarheden på Finansministeriet. FM har nemlig en obligatorisk statslige fremskrivningsmetode; medens eksperter i Forsvarsministeriet ved, at fremskrivningen ikke holder, når det gælder priserne på reservedele til flyet F35, så derfor lægger de 17% oveni og kommer frem med to tal!

Der er flere ting at lære af situationen:

  1. Man kan slippe af sted med at sige og samtidigt både mene og sige noget andet – det giver nogle hidtil ubenyttede; men farlige smutveje for projektledere (nogle steder i offentlig sektor).
  2. Man kan stirre sig så blind på en bureaukratisk og matematisk forklaring, at man tror, at ens interessenter (befolkningen) uden videre vil købe den.
  3. Når selv den sløveste kniv i skuffen kan regne ud, at prisen på de ultra avancerede reservedele til F35 nok ikke lige bliver pressede af koreanske kopivarer og derfor naturligvis vil stige voldsomt, så kan man alligevel vælge at omgå problemet i sine kalkulationer.
  4. I 2017 udarbejdes der stadig businesscase’s uden såkaldte sensivitetsanalyser, som ellers ville have skreget til himmelen om, at prisen på reservedele var den mest kritiske, hvilket automatisk ville have afstedkommet spørgsmål om prisudviklingen på det punkt, og dermed taget overraskelseselementer ud af sagen.
  5. Mottoet “Når man har sagt A så må man også sige B” virker stadig i projektsammenhænge. Nu får vi den reelle pris; men nu er det ligesom for sent at gøre den årelange sammenligning af kampfly om, og ender det med 70 eller 80 mia. kr. så finder vi også dem – for hvad er alternativet?

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Kalender Gantt Excelark for 2017 og 2018

Endelig lykkedes det at få det gjort færdigt – så værs’go at hente her.

..og god fornøjelse med det!

 

Programledelse – det største fupnummer i projektledelsens historie?

”Projekter leverer kun leverancer; medens programmer leverer værdi!” Sådan lyder det flere og flere steder, hvor nyere generationer rådgiver ledelser. Sikke noget sludder! Selvfølgelig kan projekter levere værdi, og naturligvis er der ingen garanti for, at programmer leverer værdi! Det er jo ikke gjort med at klistre plakater op med attraktive budskaber. Arbejdet er det samme, om man kalder det projekt eller program. Når det hævdes, at programmer sørme leverer værdi, så svarer det til de besværgelser, som regnmagere og troldmænd spreder om sig, men fordi der dømmes program, så er bakken op til værdiskabelsen og den hellige gral i alle projekter stadig nøjagtig lige høj og stejl og vanskelig at bestige.

Og hvilke ingredienser indgår der så i trykkedrikken programledelse? Kort fortalt nøjagtig det samme som i  projekter – bare meget mere af det hele. Altså mere visionering, mere inddragelse af linjeledelsen, mere planlægning, mere formel organisering, mere autoritet til programledelsen, mere forventningsafstemning – især til værdiskabelsen og om målingen af samme etc. og voila! Så lykkedes det hele meget bedre. Bedre end i projekter, hvor der ofte er meget mindre af det hele. Læren er altså, at hvis man fokuserer og engagerer ledelse og medarbejdere meget mere, så lykkedes det meget bedre. Hold da op, behøvede vi at skabe skalkeskjulet programledelse for at indse det, som har været kendt siden tidernes morgen? Det er jo mekanismer, som kan etableres i ethvert projekt – hvis man vil.

Der er masser af fordele ved at en programledelse koordinerer en række projekter med forskellige fællestræk; men hold op med at sige, at den er nødvendig for at skabe værdi!

(og ja, jeg er i gang med at blive TOP-certificeret og kan efterhånden se mange fejl og problemer i vores tilgange til værdiskabelse – læs om nogle af dem under emnegruppen Benefit’s på min Blog).

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Indlæg nr. 1.205

Hvis du bare vidste, så…..

Vi har ikke tradition i Danmark for at give projektledere ret meget uddannelse i forretningsudvikling, og det er sjældent, at alle brikkerne i det komplicerede puslespil i og omkring et projekt bliver klarlagt og forstået både i projektgruppen og i forretningsenhederne. Se til eksempel analogien i puslespillet her.

HVIS projektledere pludselig fik et forretningsmæssigt klarsyn, ville langt de fleste formodentligt opleve følgende situation for deres projekt:

  • Der er således sikkert funktionaliteter og ting og sager, som faktisk ikke er nødvendige, når det kommer til stykket. Alle troede, at de var vigtige; men da alting faldt på plads, var de helt overflødige. Her kan der spares mange penge og meget tid.
  • Så mangler der garanteret også noget – nemlig det, som bestilleren tror leveres af projektet og som projektet tror klares af bestilleren. Disse mangler fører til forvirring og forsinkelser og dermed tabt udbytte i høsten af projektets benefits.
  • Endelig bliver det også klart, at projektet, som projektlederen prøver at tæmme, kun er en lille bid af en meget større og måske meget mere kompliceret forandringsindsats.
  • Og så har jeg slet ikke berørt de muligheder for prioritering, som overblikket muliggør – kunne projektets indhold ændres, således at de områder, som er dyre og kun giver ringe udbytte, bliver skåret fra?

Kunne du have lyst til at få klarsyn? og hvad ville du bruge det til?

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Indlæg nr. 1.204