Personlig udvikling Posts

Her er nogle gode overspringshandlinger

Hvis man ikke har et lager af overspringshandlinger, så risikerer man at sidder og arbejde hele tiden, så jeg iler med en god liste, som kan forstyrre dig hele resten af dagen:

  • Ud og hent en kop kaffe eller te
  • Check nyhederne eller FB
  • Få nogle små hurtige; men overflødige mails fra hånden
  • Spil Vikinglotto på Danskespil.dk
  • Gå tidligt til frokost
  • Ring til kæresten
  • Opdater din iPhone eller hent en ny App
  • Check prisen på den nye Suzuki S-Cross
  • Led efter nyt hus på Nybolig.dk

(og det var så min overspringshandling at skrive denne post!!!)

Gør som 2.300 andre og følge blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Har disruptive noget med din projektledelse af gøre?

Som tordnende dommedagsprædikanter advarer eksperter os for tiden ivrigt om de store bølger af disruption, som hvad øjeblik det skal være, kan rulle brølende ind over os alle og skylle selv den mest stabile virksomhed eller forretningsidé omkuld som sandslotte ved højvande. Det er ikke til at sige, om det er mere rigtigt nu end alle de andre gange, der tidligere er blevet råbt vagt i gevær; men en ting er sikkert, og det er, at sådanne forudsigelser ligesom teknologiske fornyelser har det med at blive overvurderede på kort sigt og undervurderede på lang sigt. Noget kommer der til at ske, og spørgsmålet lige her og nu er, om du også skal tænke i de baner? Du kommer måske på disruptive projekter, og spørgsmålet er så, om du skal have opdateret din projektledelse?

Er din måde at teambuild’e på og i øvrigt vedligeholde teams på eviggyldig, eller kalder stadig løsere tilknyttede deltagere på tværs af flere kulturer en anden lim for at løse fremtidens komplekse udfordringer?

Er dine mange værktøjer og metoder kalibrerede til en tid med hastig og uforudsigelig forandring?

Kender du dig selv som leder i de nuværende såkaldte VUCA-tider?

Vær proaktiv og definér dig selv i en lækker og markedsstærk version 2.0 inden kollegerne!

Gør som 2.300 andre og følge blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Der skal så lidt til for at gøre et godt indtryk på andre.

Som projektledere har du brug for at øse af alle de kilder, der er, til at gøre det indtryk, omgivelserne får af dig, så godt som muligt.

Blot to minutter med armene løftet sejrssikkert over hovedet øger f.eks. testosteron-niveauet markant i dit blod, og det vil præge dit kropsprog, og du vil få lettere ved at skabe tillid til dine idéer og forslag.

I Berlingske Tidende i dag er der andre nyttige DO’s/DON’Ts:

Fem fejl i den måde du træffer beslutninger på

Projektledere træffer om nogen mange beslutninger hver dag; men har du nogen sinde udfordret dig selv på den måde du beslutter dig på? Er din ‘fordele og ulemper’ metode nu så god, som du tror? Kan du altid se sagen neutralt? Mon du narrer dig selv? Morten Münster behandler emnet her. Læs evt. også her om hvordan din hjerne hele tiden snyder dig.

Ja, jeg ved det godt!

Ja, jeg ved det godt! Jeg skulle nok have sagt nej til det der lille ekstra projekt; men nogle gange forfalder vi jo til at glæde chefen i stedet for at passe på os selv ikke sandt? Ja, jeg ved det godt! Det er jo ikke kun mig selv. Det er jo lige så meget dem der hjemme. Dem som holder af mig. Dem som betyder allermest for mig, og som dog alligevel altid kommer i anden række ligesom nu.
Ja, jeg ved det godt! Det har stået på længe, og reserverne er ved at være opbrugte, men når det her projekt er færdigt, så er det slut med alt det arbejde! J
a, jeg ved det godt! Det bliver nok aldrig rigtig slut, for når freden er genoprettet, og batterierne er fuldt opladte, så se selv katastrofale projekter jo overkommelige ud.

Ja, jeg ved det godt! og nej, jeg ved det jo faktisk ikke, for så gjorde jeg det jo ikke? Ja, jeg ved det godt! Jeg finder blot på undskyldninger for at dække over mit manglende mod til at kæmpe for det, som betyder allermest for mig!
Ja, jeg ved det godt!

Hvorfor er projektledere ultra dårlige til at spørge om hjælp?

Jeg hørte engang i Alaska en fyr fortælle om sit job som moutaineer på Mt. Everest og Mt. Mckinley, hvor han havde en succesrate på hhv. 55% og 65%. “It’s because of these figures I and a lot of people are alive today!”. “Professionals know when to stop but amateurs die!”. Han viste, at hans job bestod i at få folk tilbage – ikke i at forsøge at nå toppen for enhver pris.
På samme måde er projektledelse et spørgsmål om at tilføre de ledelsesaktiviteter, som erfaringer viser er nødvendige i et givet projekt, for at øge chancen for succesfuld gennemførelse – ikke at forsøge for enhver pris! Det drejer sig altså dels om at kunne tage bestik af situationen og dels om at gøre det mest rigtige i situationen. Begge forhold taler for at høre, hvad andre mener – at spørge om råd – både når man selv er i tvivl; men især når man ikke er i tvivl, fordi det er netop der, man har brug for friske øjne.

Når projektledere undlader at spørge om råd og hjælp er det ofte fordi:

  • de tror, at det bliver opfattet som tegn på svaghed – det sjove er jo, at den selvsamme person sikkert vil se andres spørgelyst som både modig og tillidsvækkende. Hvorfor så ikke en selv?
  • de er bange for at bekymre den ledelse, som gav dem ansvaret for projektet – dygtige ledere er bl.a. kendetegnede ved at udnytte eksisterende viden maksimal. Mon ikke de anerkender det samme hos projektlederen?
  • de tror, at de selv har den bedste løsning – og det er måske korrekt; men desværre kun på de problemer, som de selv kan se!
  • de lytter hellere til deres intuition – hvilket i mange situationer er fornuftigt – man ved bare aldrig i hvilke! (læs om dovne hjerner her)
  • de tror, at det er hurtigere at løse problemerne selv – hvilket ofte er korrekt; men måske forsømmes langt vigtigere ting, medens projektlederen står bøjet over problemerne!
  • de er bange for at forstyrre – men sagen er jo, at de fleste elsker at hjælpe – det eneste der skal til er bare, at nogen beder om hjælp!

Søg hjælp og bliv sikker!

Så kære projektleder, her er et forslag til et nytårsforsæt:

Jeg skal spørge 10 gange så meget i 2017!!

Held og lykke med at blive en endnu bedre projektleder i 2017!

Din chef er måske bare ubevidst inkompetent?

Det er enormt frustrerende at tillære sig nye aspekter af projektarbejdet og ledelsen af projekter og så ikke møde forståelse hos chefen, bestilleren eller styregruppen.

Er det fordi de er dumme eller onde? Næ, de ved bare ikke det, som du ved om projekter, trekanter, roller, ansvar, mål og formål etc. – de er ubevidste inkompetente på dit område. De har simpelt hen blinde pletter, ligesom vi alle har, indtil en tålmodig sjæl bruger tid på at åbne vores øjne for en sag.
Pludselig indser man tingenes rette sammenhæng! Man bliver bevidst om sin inkompetence. Skræmmende og ubehageligt; men nu er der ingen vej tilbage til den saglige uvidenhed. Nu må man kæmpe sig til kompetencen og med tungen lige i munden tøvende forsøge sig med den nye viden. Man bliver bevidst kompetent og for den flittige ender det i ubevidst kompetence. Nu ligger det på rygraden.

Det er hele den lange vej dine overordnede måske skal gå. Hjælper du dem på vej, eller bliver du bare irriteret?ubevidst-inkompetent

Du kan få det næsten som du vil!

.. er titlen på en artikel, som jeg har skrevet i seneste nummer af foreningen DPL, Dansk ProjektLedelse’s medlemsblad. I denne artikel giver jeg nogle simple men snedige fiduser til dialoger med chefen, som stensikkert vil gavne dit projekt og dit ansvar som projektledelse.dpl-artikel-2016

 

Læs resten af bladet med temaet Bæredygtighed i projektledelsen her.

Ledelse starter lige her

Attitudes

Find den dybere mening med din projektledelse ved at spørge dig selv om, hvornår det er godt nok!

Eksekvering er godt – mere eksekvering er bedre – eller hvad? Projektledelse drejer sig ikke om kvantitet; men om kvalitet. Om at gøre meget mere at det rigtige og meget mindre af det trivielle og ligegyldige. Om at gøre dét for projekt, som gavner det allermest lige nu og fremover. Det drejer sig ikke om evnen til at præstere; men om evnen til hele tiden at fokusere på det vigtigste og mest kritiske for projektets videre fremdrift. Det drejer sig om i morgen frem for i dag. Det drejer sig mere om at tænke; end om at handle. Hvis du ikke gør dig det klart, hvornår tingene er gode nok, så risikerer du for det første at arbejde dig ihjel og for det andet at miste fokus og kaste dig ukritisk over enhver opgave, som dukker op.Hvornaar godt nok

Und dig selv en kaffe- eller smøgpause og besvar disse spørgsmål:

Hvordan kan det ses, og hvem kan se, og hvornår kan de se, at du har været en god nok projektleder?

Hvornår er din interessent-analyse god nok?

Hvornår er din målbeskrivelse god nok?

Hvornår er din WBS, WorkBreakdownStructure god nok?

Hvornår er dine ressource-estimater gode nok?

Hvornår er din tidplan god nok?

Hvornår er din bemanding god nok?

Hvornår er din organisering og dermed din styregruppe god nok?

Hvornår er din risikoplan god nok?

Hvornår er dit budget godt nok?

Hvornår er din opfølgning god nok?

Hvornår er din rapportering god nok?

Så snart du bliver enig med dig selv om svarene på disse spørgsmål, så får du en helt anden afklaret holdning til dit job, og du bliver dermed en meget mere værdifuld projektleder!

Så er konference-kalenderen for projektledere opdateret for 2016 og 2017

Planlæg nu! for når du kommer tættere på, har du aldrig tid!!

Hent kalenderen her i Excel med kort intro og links til de forskellige konferencer.Brains

Ekspert i at gøre en forskel!

Vi er i en tid hvor hårdt arbejde, gå-på-mod, pålidelighed, etik og moral og evnen til at opnå resultater og meget mere fuldstændig normalt på en god dansk arbejdsplads bliver gendefineret under det evindelige og utålelige ønske om at gøre en forskel. Flere og flere udtrykker ambitioner om at gøre en forskel. At blive kendt for at gøre en forskel har høj værdi alle vegne. Det at skille sig ud fra den grå masse af danskere har stor værdi, men kampen om at gøre en forskel er ikke let, fordi alle vil jo gerne gøre en forskel. Ingen vil jo være grå og gennemsnitlig, så man er oppe imod stærke konkurrenter i kampen om pokalen for at gøre en forskel.

Og hvad har det så med projektledelse at gøre? Jo, projektleder er faktisk ansat til at gøre en forskel! Så vi kan gå glade hjem hver dag og glæde os over, at vi har gjort en forskel i dag, og i går og har planer om også at gøre det i morgen. Der er selvfølgelig sublime projektledere, som gøre en forskel, når de gør en forskel; men bliver det ikke lidt for kunstigt at drøfte? Kan vi ikke bare alle sammen passe vores arbejde på fornemste vis, så vi kan gå hjem til tiden og gøre en kæmpe forskel i vores familie og omgangskreds og i det hele taget i vores eget liv?male_hand_business_card_custom_17185

Er svenskere konsensussøgende?

I sidste uge på Symposiet mente en dansker, at “I svenskere er jo konsensussøgende” hvortil en svensker svarede “Jag vet inte – Jag har aldrig hört talas om det?”.

Kultur er ligesom vandet for fisk – de kan ikke se det. Vi dansker kan måske se, at svenskere bruger mere tid på beslutningerne; men det er altså ikke sådan, at det er en slags grundlov som alle svenskere er bekendte med. Svenske ledere og medarbejdere ligner danske ditto meget; men de er generelt mere langsigte end os. Vi er hurtige på aftrækkeren; medens en svensk ledere hellere vil bruge lidt mere tid nu; end en masse tid senere, hvor uenighederne måske bryder frem i lys lue.

Til gengæld er svenskerene mere autoritetstro. Når chefen går videre til næste punkt på dagsordenen, så er det foregående altså vedtaget!!! Her plejer vi i Danmark lige at slå fast, at “det har vi så vedtaget”. Autoritet smitter også af på alle de danske butikker, hvor svenskere arbejder. Der får du som regel langt mere kundeservice, opmærksomhed og respekt; end hvis det var en enormt træt ung dansk sms’ende ekspedient du stod overfor.

Hoffstede Sverige

Sådanne forhåndsoplysninger kan være nyttige at indhente før rejsen til en anden kultur – hos f.eks. Geert Hofstede i han værktøj til sammenligning af kulturer – her for DK og S:

Så skal du operere i Sverige, så skal du ikke nødvendigvis reagere på din evt. oplevelse sendrægtighed. De er blot ved at blive enige eller mere enige  – hvilket ofte viser sig at være en rigtig god investering! Presser du på, får du jo nok et nik; men hvad hjælper det, hvis folk grundlæggende er uenige med dig? Svenskeren udfordrer dig jo slet ikke, sådan som du er vant til på danske arbejdspladser. De har mere respekt for bossen og de er mere feminine!

 

God mor’n!

smile 2016Jeg har stor nytte af at tvinge mig selv til at smile og hilse god morgen til så mange som muligt jeg møder om morgenen, for så får jeg et god morgen tilbage og måske også et lille forundret smil. Efter at have fået ti god morgener og måske ti smil, så kan jeg mærke hvor det varmer indeni og jeg bliver i bedre humør.

Det er gratis og det smitter helt enormt!

Gør din ejendom, gade, organisation, bydel, by og land til en “go’ mor’n zone!

Skab engagement og mening med HVORFOR, afklar med HVORDAN og præciser med HVAD

Det kan godt være du har hede drømme om det færdige resultat; men hvis du skal vække passioner hos projektdeltagerne og interessenterne, så skal du tale om noget helt andet. Så skal du tale om hvorfor resultatet er så vigtigt at få skabt. Så skal du tale om de behov som I er i gang med at dække. Så skal du tale om at noget bliver lettere eller mindre smertefuldt eller billigere eller nogle bliver glade eller mere trygge eller mere trofaste eller hvad det hele nu engang drejer sig om. Mennesker bliver engagerede af sager. Engagement har med hjertet at gøre; medens resultater kun har med hjernen at gøre.WHY

Det er derfor vi altid som projektledere altid starter med spørgsmålet hvorfor og dermed altid med formålet. Siden går vi videre til hvordan og hvad med vores nedbrydning (se her og her). Det interessant er, at med mennesker forholder det sig på samme måde. Det vigtigste for os er at forstå formålet eller i daglig tale “meningen med det hele”.

Hvorfor det forholder sig sådan? Det kan have med vores hjerner at gøre. Således har den seneste udviklede del af hjernen med praktik at gøre dvs. hvordan og hvad; medens vores oprindelige hjerne har med følelser at gøre og dermed hvorfor. Så kan du få vækket følelser i grundhjernen, så får du alt det engagement du har brug for! Det kan du blive meget klogere på i disse to glimrende TED talks her og her.

På trods af alt dette, så taler de fleste projektledere desværre kun få minutter om formålet; men i timevis om hvordan og hvad. Gode ledere og succesfulde organisationer taler meget meget længere om hvorfor. Prøv at rette lidt på det forhold næste gang du skal starte noget op.