Personlig udvikling Posts

Gør som de færreste – køb dig til sparring. Gør som de fleste – begå alle fejlene selv.

Jeg tilbyder sparringstimer med projektledere. Det er altid en spændende og udbytterig form for samarbejde, hvor vi kan flytte overraskende meget på en time. Læs lidt om idéen her og kontakt mig gerne for en aftale.

 

 

 

 

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Indlæg nr. 1.201

Må vi snart tage NEJ-hatten på igen?

Jeg er helt enig, når Elizabeth Plum her peger på, at kritik måske igen kan blive en dyd:

Ordet kritik har været i skammekrogen de sidste mange år, mens den anerkendende og positive bølge er skyllet over virksomhederne og lederuddannelserne. Hvor har jeg mange gange hørt: “Vi har ikke problemer, kun udfordringer,” og “Vi skal ikke kritisere, for lad os hellere være positive og fokusere på det, der virker.” Der er helt sikkert sket meget god udvikling under den positive bølge – men der er også gået nogle vigtige perspektiver tabt, mens kritik var et fyord.

Under kompleksitet og stadig forandring er det særligt farligt at være enøjet, for
her skal vi være på udkig efter ‘next practise’. Vi må samarbejde for at skabe nye løsninger på opgaver, vi kun kan skimte omridset af – og som først giver mening efterhånden, som vi udveksler viden og ideer med kolleger, der har andre kompetencer, baggrunde og viden end os selv.

Derfor er det dybt problematisk med et andet populært princip fra den positive bølge: “Man må kun kritisere noget, hvis man kan komme med et bedre forslag.” For når situationen er kompleks, skal vi netop tage det velkendte op til revision og forholde os kritisk til det, vi plejer at tage for givet – og hjælpes ad om at skabe noget nyt og bedre.

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Undskyldningernes sprog – bliver undskyldninger forstået?

Projekter er lig med fejl og fejlskøn, så undskyldninger er nødvendige af og til. Spørgsmålet er, om du oplever, at folk reelt giver dig en undskyldning? Sådan rigtig siger undskyld, så du kan mærke, at det føles rigtigt?

Gary Chapman og Jennifer Thomas forklarer i deres bog Undskyld på 5 sprog, at vi har hver vores måde at udtrykke undskyld på. Nogle :

  • udtrykker Fortrydelse – de siger f.eks. “undskyld, det er jeg ked af!”. Andre
  • påtager sig Ansvaret – de siger f.eks. “undskyld, det var min fejl!”. Andre
  • tilbyder kompensation – de siger f.eks. “undskyld, hvordan kan jeg gøre det godt igen?”. Andre
  • lover at omvende og forbedre sig – de siger f.eks. “undskyld, det gør jeg ikke igen!”. Andre
  • beder om tilgivelse – de siger f.eks. “undskyld, kan du tilgive mig?”.

Du kan altså have stor fordel af at lære, hvordan mennesker omkring dig siger undskyld. Så ved du nemlig, når de har undskyldt – også selvom du ikke føler, at det var en undskyldning. Sagen er nemlig den, at din måde at undskylde på, også er den måde, du skal have en undskyldning på, for at du virkelig føler, at det er en undskyldning. Har du sans for det, kan du endda øge din ‘undskyldnings-evne’ ved bevidst at bruge det sprog, som den givne person selv bruger.

Jeg scorer selv højest på den sidste af de fem, og det er f.eks. nyttig viden, når ens partner scorer højest på nummer to.

Og er der lige en super-undskyldning, som passer alle? Nej!

Køb bogen f.eks. her til 207,45 excl. fragt og find dit eget sprog, hvis du ikke allerede selv har regnet det ud.

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Ferie slut – nu skal vi lige i gang igen – eller hvad?

Du kan lære meget om dig selv og dit job ved at tænke på, hvordan den første uge af ferien gik. Var den fryd og gammen, så kørte du jobmæssigt ikke for stærkt i månederne op til ferien. Var den derimod svær af vende sig til og fyldt af rastløshed, og gav den en uventet tomhed indeni, så havde du fået for høj fart på op til ferien.

Hvis du ikke gør noget anderledes de næste måneder, så vil du hurtig ende præcist der, hvor du var før ferien PLUS lidt mere, for nu er du jo frisk og udhvilet. Plus lidt mere, for arbejdspres går kun en vej-  indtil du kører i hegnet næste år eller året efter.

Hvis det både har være en god ferie, og du lærte noget om dig selv og besluttede dig for at bestemme lidt mere over dit liv, så har det jo været en fantastisk ferie!

Ha’ en god uge!

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Her er nogle gode overspringshandlinger

Hvis man ikke har et lager af overspringshandlinger, så risikerer man at sidder og arbejde hele tiden, så jeg iler med en god liste, som kan forstyrre dig hele resten af dagen:

  • Ud og hent en kop kaffe eller te
  • Check nyhederne eller FB
  • Få nogle små hurtige; men overflødige mails fra hånden
  • Spil Vikinglotto på Danskespil.dk
  • Gå tidligt til frokost
  • Ring til kæresten
  • Opdater din iPhone eller hent en ny App
  • Check prisen på den nye Suzuki S-Cross
  • Led efter nyt hus på Nybolig.dk

(og det var så min overspringshandling at skrive denne post!!!)

Gør som 2.300 andre og følge blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Har disruptive noget med din projektledelse af gøre?

Som tordnende dommedagsprædikanter advarer eksperter os for tiden ivrigt om de store bølger af disruption, som hvad øjeblik det skal være, kan rulle brølende ind over os alle og skylle selv den mest stabile virksomhed eller forretningsidé omkuld som sandslotte ved højvande. Det er ikke til at sige, om det er mere rigtigt nu end alle de andre gange, der tidligere er blevet råbt vagt i gevær; men en ting er sikkert, og det er, at sådanne forudsigelser ligesom teknologiske fornyelser har det med at blive overvurderede på kort sigt og undervurderede på lang sigt. Noget kommer der til at ske, og spørgsmålet lige her og nu er, om du også skal tænke i de baner? Du kommer måske på disruptive projekter, og spørgsmålet er så, om du skal have opdateret din projektledelse?

Er din måde at teambuild’e på og i øvrigt vedligeholde teams på eviggyldig, eller kalder stadig løsere tilknyttede deltagere på tværs af flere kulturer en anden lim for at løse fremtidens komplekse udfordringer?

Er dine mange værktøjer og metoder kalibrerede til en tid med hastig og uforudsigelig forandring?

Kender du dig selv som leder i de nuværende såkaldte VUCA-tider?

Vær proaktiv og definér dig selv i en lækker og markedsstærk version 2.0 inden kollegerne!

Gør som 2.300 andre og følge blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

Der skal så lidt til for at gøre et godt indtryk på andre.

Som projektledere har du brug for at øse af alle de kilder, der er, til at gøre det indtryk, omgivelserne får af dig, så godt som muligt.

Blot to minutter med armene løftet sejrssikkert over hovedet øger f.eks. testosteron-niveauet markant i dit blod, og det vil præge dit kropsprog, og du vil få lettere ved at skabe tillid til dine idéer og forslag.

I Berlingske Tidende i dag er der andre nyttige DO’s/DON’Ts:

Fem fejl i den måde du træffer beslutninger på

Projektledere træffer om nogen mange beslutninger hver dag; men har du nogen sinde udfordret dig selv på den måde du beslutter dig på? Er din ‘fordele og ulemper’ metode nu så god, som du tror? Kan du altid se sagen neutralt? Mon du narrer dig selv? Morten Münster behandler emnet her. Læs evt. også her om hvordan din hjerne hele tiden snyder dig.

Ja, jeg ved det godt!

Ja, jeg ved det godt! Jeg skulle nok have sagt nej til det der lille ekstra projekt; men nogle gange forfalder vi jo til at glæde chefen i stedet for at passe på os selv ikke sandt? Ja, jeg ved det godt! Det er jo ikke kun mig selv. Det er jo lige så meget dem der hjemme. Dem som holder af mig. Dem som betyder allermest for mig, og som dog alligevel altid kommer i anden række ligesom nu.
Ja, jeg ved det godt! Det har stået på længe, og reserverne er ved at være opbrugte, men når det her projekt er færdigt, så er det slut med alt det arbejde! J
a, jeg ved det godt! Det bliver nok aldrig rigtig slut, for når freden er genoprettet, og batterierne er fuldt opladte, så se selv katastrofale projekter jo overkommelige ud.

Ja, jeg ved det godt! og nej, jeg ved det jo faktisk ikke, for så gjorde jeg det jo ikke? Ja, jeg ved det godt! Jeg finder blot på undskyldninger for at dække over mit manglende mod til at kæmpe for det, som betyder allermest for mig!
Ja, jeg ved det godt!

Hvorfor er projektledere ultra dårlige til at spørge om hjælp?

Jeg hørte engang i Alaska en fyr fortælle om sit job som moutaineer på Mt. Everest og Mt. Mckinley, hvor han havde en succesrate på hhv. 55% og 65%. “It’s because of these figures I and a lot of people are alive today!”. “Professionals know when to stop but amateurs die!”. Han viste, at hans job bestod i at få folk tilbage – ikke i at forsøge at nå toppen for enhver pris.
På samme måde er projektledelse et spørgsmål om at tilføre de ledelsesaktiviteter, som erfaringer viser er nødvendige i et givet projekt, for at øge chancen for succesfuld gennemførelse – ikke at forsøge for enhver pris! Det drejer sig altså dels om at kunne tage bestik af situationen og dels om at gøre det mest rigtige i situationen. Begge forhold taler for at høre, hvad andre mener – at spørge om råd – både når man selv er i tvivl; men især når man ikke er i tvivl, fordi det er netop der, man har brug for friske øjne.

Når projektledere undlader at spørge om råd og hjælp er det ofte fordi:

  • de tror, at det bliver opfattet som tegn på svaghed – det sjove er jo, at den selvsamme person sikkert vil se andres spørgelyst som både modig og tillidsvækkende. Hvorfor så ikke en selv?
  • de er bange for at bekymre den ledelse, som gav dem ansvaret for projektet – dygtige ledere er bl.a. kendetegnede ved at udnytte eksisterende viden maksimal. Mon ikke de anerkender det samme hos projektlederen?
  • de tror, at de selv har den bedste løsning – og det er måske korrekt; men desværre kun på de problemer, som de selv kan se!
  • de lytter hellere til deres intuition – hvilket i mange situationer er fornuftigt – man ved bare aldrig i hvilke! (læs om dovne hjerner her)
  • de tror, at det er hurtigere at løse problemerne selv – hvilket ofte er korrekt; men måske forsømmes langt vigtigere ting, medens projektlederen står bøjet over problemerne!
  • de er bange for at forstyrre – men sagen er jo, at de fleste elsker at hjælpe – det eneste der skal til er bare, at nogen beder om hjælp!

Søg hjælp og bliv sikker!

Så kære projektleder, her er et forslag til et nytårsforsæt:

Jeg skal spørge 10 gange så meget i 2017!!

Held og lykke med at blive en endnu bedre projektleder i 2017!

Din chef er måske bare ubevidst inkompetent?

Det er enormt frustrerende at tillære sig nye aspekter af projektarbejdet og ledelsen af projekter og så ikke møde forståelse hos chefen, bestilleren eller styregruppen.

Er det fordi de er dumme eller onde? Næ, de ved bare ikke det, som du ved om projekter, trekanter, roller, ansvar, mål og formål etc. – de er ubevidste inkompetente på dit område. De har simpelt hen blinde pletter, ligesom vi alle har, indtil en tålmodig sjæl bruger tid på at åbne vores øjne for en sag.
Pludselig indser man tingenes rette sammenhæng! Man bliver bevidst om sin inkompetence. Skræmmende og ubehageligt; men nu er der ingen vej tilbage til den saglige uvidenhed. Nu må man kæmpe sig til kompetencen og med tungen lige i munden tøvende forsøge sig med den nye viden. Man bliver bevidst kompetent og for den flittige ender det i ubevidst kompetence. Nu ligger det på rygraden.

Det er hele den lange vej dine overordnede måske skal gå. Hjælper du dem på vej, eller bliver du bare irriteret?ubevidst-inkompetent

Du kan få det næsten som du vil!

.. er titlen på en artikel, som jeg har skrevet i seneste nummer af foreningen DPL, Dansk ProjektLedelse’s medlemsblad. I denne artikel giver jeg nogle simple men snedige fiduser til dialoger med chefen, som stensikkert vil gavne dit projekt og dit ansvar som projektledelse.dpl-artikel-2016

 

Læs resten af bladet med temaet Bæredygtighed i projektledelsen her.

Ledelse starter lige her

Attitudes

Find den dybere mening med din projektledelse ved at spørge dig selv om, hvornår det er godt nok!

Eksekvering er godt – mere eksekvering er bedre – eller hvad? Projektledelse drejer sig ikke om kvantitet; men om kvalitet. Om at gøre meget mere at det rigtige og meget mindre af det trivielle og ligegyldige. Om at gøre dét for projekt, som gavner det allermest lige nu og fremover. Det drejer sig ikke om evnen til at præstere; men om evnen til hele tiden at fokusere på det vigtigste og mest kritiske for projektets videre fremdrift. Det drejer sig om i morgen frem for i dag. Det drejer sig mere om at tænke; end om at handle. Hvis du ikke gør dig det klart, hvornår tingene er gode nok, så risikerer du for det første at arbejde dig ihjel og for det andet at miste fokus og kaste dig ukritisk over enhver opgave, som dukker op.Hvornaar godt nok

Und dig selv en kaffe- eller smøgpause og besvar disse spørgsmål:

Hvordan kan det ses, og hvem kan se, og hvornår kan de se, at du har været en god nok projektleder?

Hvornår er din interessent-analyse god nok?

Hvornår er din målbeskrivelse god nok?

Hvornår er din WBS, WorkBreakdownStructure god nok?

Hvornår er dine ressource-estimater gode nok?

Hvornår er din tidplan god nok?

Hvornår er din bemanding god nok?

Hvornår er din organisering og dermed din styregruppe god nok?

Hvornår er din risikoplan god nok?

Hvornår er dit budget godt nok?

Hvornår er din opfølgning god nok?

Hvornår er din rapportering god nok?

Så snart du bliver enig med dig selv om svarene på disse spørgsmål, så får du en helt anden afklaret holdning til dit job, og du bliver dermed en meget mere værdifuld projektleder!

Så er konference-kalenderen for projektledere opdateret for 2016 og 2017

Planlæg nu! for når du kommer tættere på, har du aldrig tid!!

Hent kalenderen her i Excel med kort intro og links til de forskellige konferencer.Brains