Interessentanalyser tilhører en svunden tid!

Interessentanalyser er for de fleste projektledere toppen af poppen og måske endda selve adelsmærket for loyalitet overfor bestilleren. Mange sætter en ære i at gennemføre analyserne, fordi så oplever de, at de er mere  sikre på, at de forstår bestilleren samt den modtagende organisation og i det hele taget landskabet hvorigennem projektet skal kæmpe sig vej mellem venner og fjender.
Sandheden er desværre, at interessentanalyser er et primitiv værktøj, der kun giver et banalt og todimensionelt billede af virkeligheden. Ligesom et fyldt målebæger med havvandet aldrig vil vise tidevandet, viser interessentanalyser heller ikke forretningens dynamikker, retninger eller komplekse sammenhænge. Derfor farer så mange projekter vild i den forretningsmæssige virkelighed og undlader at levere det, som var vigtigt for forretningens udvikling og vækst.

Interessentanalyser er fra en tid, hvor projekter for 99% vedkommende drejede sig om at få noget nyt teknik på plads eller få en bygning færdig eller ibrugtaget et eller andet materielt og håndfast . Det var en tid, hvor projektlederen var konge og interessenterne ydmygt tog de nye ting i brug uden spørgsmål. I det hele taget en tid, hvor forandringer blev oplevet som kun en lille nødvendig del af projekter, og interessentanalysen mere eller mindre var et spørgsmål om, hvem man skulle sende brugsanvisningerne til!
I dag er det lige omvendt. Projektet er blot en lille del af forandringerne, og projektlederen har mindre indflydelse end nogensinde. Alligevel bruger vi fortsat de gamle interessentanalyser som stort set det eneste værktøj i forståelsen af de kritiske formål og mål med projekterne!
I takt med en øget kompleks verden vil den blinde tro på interessentanalysers værdi stærkt medvirke til at endnu flere projekter end over halvdelen i dag aldrig bliver succesfulde. Vi skal have åbnet et helt nyt rum i projektlederens værkstøjskasse, nemlig rummet med værktøjer til samarbejde og dialog med  frem for statisk afbildning af forretningen, som projekterne betjener.

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

5 Comments

Rita Andersen

about 3 år ago

Hejsa for at lave en kommunikationsplan og strategi og det samme gør sig gældende for RISC analyse , plan og strategi er du nød til at kende stakeholders og deres rolle betydning for projektet og forretningen.

Finn Svenning

about 3 år ago

Ja, jeg stiller bare spørgsmålstegn ved, om man får NOK forståelse af 'kunden' via interessentanalyser. Der må jo være en årsag til, at så få projekter leverer den forretningsmæssige værdi (levede op til formålet) som bestilleren drømte om. Det enorme gap mellem projektets forståelse og bestillerens drømme lukker interessentanalyser jo ikke - for så havde vi ingen problemer mere.

Morten Weile

about 3 år ago

Hej Finn Jeg synes ikke du stiller spørgsmål, men tværtimod konkluderer at IA er selve årsagen til at projekter fejler: «...viser interessentanalyser heller ikke forretningens dynamikker, retninger eller komplekse sammenhænge. Derfor farer så mange projekter vild i den forretningsmæssige virkelighed...» IA alene og uden refleksion kan ikke løse nogen problemer, det kan ingen værktøjer. «...Der må jo være en årsag til, at så få projekter leverer...» Jeg tror ikke helt jeg forstår, hvorfor det lige er IA du fandt er årsagen. Hvis jeg indgå også lige skal komme nærhed en helt udokumenteret påstand, vil jeg sige, at netop slørede udførte IA, har en stor andel i at mange projekter fejler. Men hoved årsagerne tror jeg ikke vi skal finde i værktøjskassen, men i alt det udenom: dynamikker og komplekse sammenhænge osv. Bh Morten

Steen Rassing

about 3 år ago

Hej Finn. Tak for dit indspark, og jeg er helt enig i, at analyser ikke i sig selv skaber succes. Analysen kan kun give os en umiddelbar pejling af her og nu. Pejlingen kan være vigtig - for at citere en direktørs kommentar til firmaets MIS system: "Jeg ved godt at tallene ikke er helt korrekte, men de giver mig en indikator af, hvad jeg skal have fokus på". Så analysen kan skærpe vores opmærksomhed - hvem er vi usikre på, hvad kan vi forvente af modstand etc. - men fortæller os intet om det vi ikke er opmærksomme på, så det er den daglige kommunikation, samarbejdet, sansninger af det der sker i den virkelige verden etc. som kan styre os i mål. Virkeligheden forandrer sig for hastigt til, at vi kan styre efter en analyse alene :-)

Finn Svenning

about 3 år ago

Jeg ser på I-A, fordi den traditionelt er vinduet ud mod verdenen fra projektet, og jeg mener ikke det vindue er stort nok mere eller at det i hele taget er fornuftigt at kikke ud af vinduet. Det er et gammelt paradigme og et nyt skal til for at komme videre.

Leave a Comment

Please be polite. We appreciate that.
Your email address will not be published and required fields are marked


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.