Må vi snart tage NEJ-hatten på igen?

Jeg er helt enig, når Elizabeth Plum her peger på, at kritik måske igen kan blive en dyd:

Ordet kritik har været i skammekrogen de sidste mange år, mens den anerkendende og positive bølge er skyllet over virksomhederne og lederuddannelserne. Hvor har jeg mange gange hørt: “Vi har ikke problemer, kun udfordringer,” og “Vi skal ikke kritisere, for lad os hellere være positive og fokusere på det, der virker.” Der er helt sikkert sket meget god udvikling under den positive bølge – men der er også gået nogle vigtige perspektiver tabt, mens kritik var et fyord.

Under kompleksitet og stadig forandring er det særligt farligt at være enøjet, for
her skal vi være på udkig efter ‘next practise’. Vi må samarbejde for at skabe nye løsninger på opgaver, vi kun kan skimte omridset af – og som først giver mening efterhånden, som vi udveksler viden og ideer med kolleger, der har andre kompetencer, baggrunde og viden end os selv.

Derfor er det dybt problematisk med et andet populært princip fra den positive bølge: “Man må kun kritisere noget, hvis man kan komme med et bedre forslag.” For når situationen er kompleks, skal vi netop tage det velkendte op til revision og forholde os kritisk til det, vi plejer at tage for givet – og hjælpes ad om at skabe noget nyt og bedre.

Gør som 2.300 andre. Tilmeld dig gruppen og følg blog’en her på Linkedin. Så får du automatisk mine indlæg som notifikationer.

No Comments

Leave a Comment

Please be polite. We appreciate that.
Your email address will not be published and required fields are marked


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.