Lær din ledelse at tælle til tre!

Årsagen til at så få projekter leverer den værdi, som de lover, er egentlig bare den, at ledelser ikke kan tælle til tre!

Enhver ved, at ledelse og forretning drejer sig om at vide, hvad der er brug for i fremtiden. Når man har udpeget og fastslået den ønskede fremtid, så er næste trin selvfølgelig at se på, hvordan det ser ud i dag. Gap’et mellem de to skal så gerne lukkes med en løsning af en anden art. 1, 2 og 3 – sådan burde det være; men sådan er det desværre sjældent – nej ledelser ynder først at starte med nu-situationen og de problemer, der er med den. Så forelsker de sig dernæst næsten øjeblikkeligt eller i hvert fald hurtigt i en løsning og smider ansvaret over til en projektleder. Som trin 3 tager man langt senere og mere eller mindre tvunget stilling til hvilke af to tre mulige fremtidsscenarier den valgte løsning muliggør.

Det er klart, at denne måde ender med at udform fremtiden på teknologiens præmisser snarere end på organisationens behov og ønsker. Fremgangsmåden har også den ulempe, at ansvaret for fremtiden let havner på projektets eller projektlederen kappe i stedet for ledelsens. Endelig er svagheden, at der aldrig tegnes et kraftfuldt, attraktivt og forståeligt billede op af fremtiden. Et billede, som alle kan forstå og engagere sig i.

No Comments

Leave a Comment

Please be polite. We appreciate that.
Your email address will not be published and required fields are marked


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.