Kære læser, jeg har besluttet at stoppe mine aktiviteter på projektområdet til fordel for andre interesser. Dette indlæg er derfor Finn’s Exit fra det spændende område, som jeg har nydt i godt 40 år.
Tak for interessen og kommentarerne i alle årene. Det blev til omkring 1.500 erfaringer og synspunkter, som indtil videre både kan filtreres og læses på projektkvalitet.dk/blog.
Straks jeg så denne model, kunne jeg mærke, at den er moderen til alle modeller for liv og arbejde. Jeg vil ikke sige mere her, fordi du også straks vil opleve det sammen.
Brug modellen til at lægge et perspektiv ind over 2020: Find dit IKIGAI i 2020!!
Det er snart Nytår!
Et spritnyt ubrugt år venter lige om hjørnet
Et nyt år – med det hele
Spænding, fornyelse og håb ..
Vi forbinder nyt med noget bedre
En forløsning, behovsdækning eller befrielse
Nyt tiltrækker opmærksomhed som intet andet.
Nyt ditten og nyt datten
Vi er alle blevet afhængige af nyt
Vi kan slet ikke få nok nyt.
Og bag det hele står flittige projektledere
De er de sande troldmænd bag alt det nye
Idéerne og pengene forenes under projektlederes kyndige ledelse.
Ud af projekterne vælter det frem med nyt nyt nyt
Og uden forbehold falder vi for alt et nye
Kun en rasende svensk accent får os til at stoppe op et øjeblik.
Ér nyt mon altid godt? Er nyt mon altid bedre?
Har vi virkelig brug for alt det nye?
Og vil vi betale prisen for alt det nye?
Er vi kommet for langt i vores søgen efter nyt?
Var vi for lidt kritiske medens tide var?
Det er jo så let at sige ja.
Men har erfaring ingen værdi?
Er det gamle mon helt så dårligt?
Behøver alle begå de samme fejl igen?
Er ansvarlighed og respekt gået af mode?
Og hvad med upartiskhed?
Og hvad med ærlighed?
Tag disse tanker med ind i det nye år,
Og gør dit til at det nye år virkelig bliver nyt.
Bæredygtigt nyt, etisk nyt, lovligt nyt
Inkluderende nyt, tolererende nyt.
Lad det nye år blive så nyt,
at tørsten efter nyt endelig slukkes
og erstattes af sunde og blivende værdier.
Godt nytår kære projektleder!
Vi stoler på dig!
I har sikkert brainstorm’et, så I var svimle og fundet de fleste interessenter; men fik I fat på følgende:
Tag fat i disse emner fra starten. Ja, de er tunge og nej, det er ikke presserende lige nu; men hvis du ikke får de her ting handlet af fra starten, så har du en sårbarhed resten af tiden.
Husk på, at ethvert af disse problemområder vil kunne lamme dig og dit projekt i laaaaaang tid.
Det er grundstene i et etisk kodex for projektledere. Spørg din leder eller styregruppe om de er enige i, at du naturligvis skal følge disse fire ledestjerner i alle dine projekter.
Det kan der komme en vældig interessant samtale ud af, for hvis de kommer med indvendinger, så er der råddenskab et eller andet sted, og det vil du blive smittet af med tiden. Så hellere finde et andet sted – projekter er der jo nok af.
Her er PMI’s Code of Ethics and Professional Conduct i en let koncentreret form. Den fulde udgave her.
Aarhusianske Systematic A/S er med sin CMMi certificering på niveau 5 Danmarks bedste til at styre IT-projekter – ubetinget! Blot et par stykker er lige så gode i hele Skandinavien, og under 100 i hele verden.
Det er der penge i – hele 1 mia. kr. i omsætning er nået i 2019, og heraf er overskuddet knap 100 mio. kr. eller 10%.
De kan med andre ord kunsten af levere det aftale til tiden og åbenbart også til budgettet – hver gang – igen og igen.
Oven i det beretter virksomheden, at 13% af de 200 nye medarbejdere i 2019 har være i virksomheden før. De blev måske trætte af det rod, som præger projekterne andre steder, og det afholdt dem måske fra at beskæftige sig med det, som de holdt af?
Når organisationer og virksomheder indfører Værdibaseret og -styret projektledelse, stiger succes-raten mærkbart. Det giver “penge i kassen”, bedre afkast af investeringerne, hurtigere implementering af strategien og meget mere.
Det som ofte overses er, at alle samtidig bliver meget gladere for at deltage i projekterne. Det er slut med at projekter forbindes med overarbejde, stress, bebrejdelser, brudte løfter, ærgrelser og konflikter. Nu bliver projekter det, som det altid har skullet være. En værdifuld og tilfredsstillende (sam-) arbejdsform, der giver gode og tilfredsstillende resultater for alle involverede.
Den nye situation betyder, om end ikke, at folk bliver vilde med projekter (apropos Vild med dans) men så i hvert fald meget mere interesserede i at være med i projekterne. Det bliver lettere at engagere nøglepersonerne, og så går det hele meget bedre.
Dermed starter en positiv spiral, som kan løfte organisationen over i kategorien fremragende!
Sådan kunne man opsummere kåringen af Årets Bedste Business Case forleden, da eksperterne fra 1Stroke holdt konference for godt 120 deltagere. Vindere var Mater Design og DSB; men nok så vigtigt, så har 1Stroke udgivet deres årlige undersøgelse af kvaliteten af Business Cases i Danmark, og den konkluderer, at der er meget tilbage at ønske, og at det ikke er blevet bedre i år. Interessen samler sig om følgende:
Læs rapporten her.
Læs mine andre posts om samme emne i gruppen til højre.
Indlæg nr. 1.395
..den er ikke mere solid end de materialer, som den er bygget af!
De store sten svarer til store opgaver, som ikke er brudt ned. De giver stor mellemrum svarende til stor usikkerhed om omfang og varighed af opgaverne. At lægge et lag puds udenpå, svarer til at lægge lidt buffer ind i slutningen af planen. Så ser det hele pænt ud, men det er kun et spørgsmål om tid (!) før det hele falder sammen.
Mange eksperimenter viser, at det kan lade sig gøre – måske endda så rigeligt. Det mest berømte kan du læse om her eller høre om her som en TED talk, og senest har Microsoft Japan fundet 40% stigning i produktiviteten, selvom 25% jo havde være nok til at dække fridagen.
Noget at vindingen skyldes motivation og bedre koncentration, når der bliver bedre tid til privatlivet, andet skyldes bedre mødevaner; men en stor del skyldes nu, at medarbejderne slæber meget færre private gøremål ind i arbejdstiden. Når man får foræret en hel betalt fridag, er det kun de mest kyniske, som fortsætter med at bruge mange timer af arbejdstiden på helt private opgaver og fornøjelser.
Eksperimentet viser klart, at der er et kæmpe potentiale i og med, at vi er endt med arbejdspladser, hvor alt for meget arbejdstid kynisk bruges på private ting.
Elisabeth Plum har udgivet bogen Teaming – Håndbog i teamledelse, og den afslører mange nye og spændene forhold om mekanikken i teams, og især hvad der medvirker til succes i teams! Den er et opgør med klassiske opfattelser af teams. Væk er alle forestillingerne om, at deltagernes baggrunde og personligheder betyder vældig meget for successen og at teams udvikler sig i faser over tid.
Det drejer sig derimod om, hvad der reelt sker i teamet – om kulturen i teamet, som igen er en funktion af deltagernes ligheder og især forskelle og selvfølgelig at opgavens dynamik. Teaming er en kompetence. Teaming er deltagernes evner til at reagere optimalt på kulturen i teamet, så opgaven i størst omgang tilgodeses.
Bogen sigter mod at kunne navigere med teams i nutidens og fremtidens stigende kompleksitet. “Ydre kompleksitet skal matches af indre kompleksitet”, skriver forfatteren. Bogen kommer med 38 redskaber til hjælp for teamet – så teamet kan teame!
Bogens hjemmeside hedder Teamingbogen.dk og har bl.a. smagsprøver af bogen.
Læs min anmeldelse her.
Hvis du lige nu skulle prøve at samle en håndfuld samarbejdspartnere til et møde næste uge og du ubevidst har denne fornemmelse af mulige tider:
– så har du ligesom andre i de fleste organisationer vænnet dig til det unormale, nemlig at arbejdstid ikke længere drejer sig om arbejde; men om kampen mellem private og arbejdsmæssige gøremål. Langsomt men sikkert svinder mulighederne for at mødes med andre ind til nogle få nogenlunde sikre tidsrum i løbet af ugen. Uden af sætte spørgsmålstegn ved det absurde (!) i situationen tager vi del i dansen og medvirker dermed til dens udvikling, for der jo kun er én mulig udvikling! Det bliver ikke pludselig en dag af sig selv bedre.
Her er der hvor vi startede for en del år siden:
Så kan vi tænke lidt over det indtil på mandag, hvor det hele kører videre .. eller hvad?
Gårsdagens karikatur i form af Getworkdone.com var blot en drillende indledning til nogle tanker om udfordringerne var at være projektleder nu om dage. Jeg tænker på, hvad det betyder, at ledelser i dag står på tæer for at tiltrække og fastholde medarbejdere og tilgodese alle mulige individuelle behov hos medarbejderne.
For teamdeltageren er regnestykket jo simpelt: “jeg bruger de muligheder, som arbejdspladsen accepterer, og sammen med lønnen udgør det en pakke eller aftale, som jeg har indgået – færdig”. For projektlederen er det straks sværere, for her viser effekten af imødekommelsen af alle de individuelle behov sig i en dagligdag, hvor det kniber enormt med at få enderne til at mødes. Det er således svært at få samlet deltagerne til møder, kommunikationen er besværlig og af dårlig kvalitet, fordi man ikke kan mødes eller nå hinanden på telefon og ender med syndfloder af mails. Effektiviteten falder i takt med de hyppige afbrydelser i samarbejdet. Multitasking viser sig at være en drøm. Virtuelle møder er en parodi med halvhjertet deltagelse og lavt udbytte. Engagementet udebliver i projekterne, fordi ingen har ro eller overblik til at opbygge det. Folk farer rundt mellem uforberedte møder og når ingenting i ’arbejdstiden’. Og sådan kunne jeg blive ved.
Så samtidig med at projektlederen må høre på, at ledelsen fremhæver det gode inkluderende arbejdsmiljø, der skaber motiverede medarbejdere, der arbejder som besatte, kan projektlederen se, at produktiviteten reelt falder år for år. Bl.a. Rockwool-fonden har også gentagende gange peget på, at danskere tror, at de arbejder både 50 og 60 timer om ugen, men reelt bliver det kun til godt 30. Det bliver på den måde stadig dyrere at få udført det samme stykke arbejde, og samtidig med at vores overenskomster hæver lønnen jævnligt, taber vi samlet set konkurrenceevne i stor stil, hvilket yderligere presser virksomheden.
“Det er ikke mit problem” kunne medarbejderen så sige. Jo, det er, fordi du vælger at føre dine private gøremål ind i arbejdstiden og udnytte en situation, hvor det tilsyneladende aldrig bliver for meget.
Som projektleder tør du måske tage emnet op i teamet. Gode spørgsmål er bl.a. ”Hvornår er det for meget med vores private gøremål?”, ”Er det en arbejdsplads eller en social institution?”, ”Er det ok at blive holdt ansvarlige for noget, som man har taget ansvar for?”, ”Kan vi organisere vores samarbejde på andre måder?” og ”Kan vores opgaveløsning og samarbejde tilrettelægges på andre måder?”.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår du indså, at dette indlæg er løgn fra ende til anden. Hvis du hører til det store flertal, så syntes du fra starten, at ideen lød god og fornuftig. Den var godt nok lidt underligt tænkte du, men afgjort en god idé!
Den indstilling viser klart, at en dansk arbejdsplads ikke længere er en plads, hvor man arbejder. En dansk arbejdsplads er derimod blevet et kompliceret mødested for vores uendelige private krav og ønsker til en “god arbejdsplads”. En mængde af krav og ønsker , som truer med at kvæle og umuliggøre det, som det hele drejer sig om, nemlig arbejdet. Arbejde er blev en irriterende forhindring for alle ens uendelige private gøremål, mener mange. En god dag er blevet en dag, hvor man nåede tandlægen, børnene, banken, SoMe opdateringerne INDENFOR arbejdstiden, medens en træls dag er en, hvor det hele bare gik op i arbejde!
