Gårsdagens karikatur i form af Getworkdone.com var blot en
drillende indledning til nogle tanker om udfordringerne var at være
projektleder nu om dage. Jeg tænker på, hvad det betyder, at ledelser i dag står
på tæer for at tiltrække og fastholde medarbejdere og tilgodese alle mulige individuelle
behov hos medarbejderne.
For teamdeltageren er regnestykket jo simpelt: “jeg bruger
de muligheder, som arbejdspladsen accepterer, og sammen med lønnen udgør det en
pakke eller aftale, som jeg har indgået – færdig”. For projektlederen er det
straks sværere, for her viser effekten af imødekommelsen af alle de
individuelle behov sig i en dagligdag, hvor det kniber enormt med at få enderne
til at mødes. Det er således svært at få samlet deltagerne til møder,
kommunikationen er besværlig og af dårlig kvalitet, fordi man ikke kan mødes
eller nå hinanden på telefon og ender med syndfloder af mails. Effektiviteten
falder i takt med de hyppige afbrydelser i samarbejdet. Multitasking viser sig
at være en drøm. Virtuelle møder er en parodi med halvhjertet deltagelse og
lavt udbytte. Engagementet udebliver i projekterne, fordi ingen har ro eller
overblik til at opbygge det. Folk farer rundt mellem uforberedte møder og når
ingenting i ’arbejdstiden’. Og sådan kunne jeg blive ved.
Så samtidig med at projektlederen må høre på, at ledelsen fremhæver det gode inkluderende arbejdsmiljø, der skaber motiverede medarbejdere, der arbejder som besatte, kan projektlederen se, at produktiviteten reelt falder år for år. Bl.a. Rockwool-fonden har også gentagende gange peget på, at danskere tror, at de arbejder både 50 og 60 timer om ugen, men reelt bliver det kun til godt 30. Det bliver på den måde stadig dyrere at få udført det samme stykke arbejde, og samtidig med at vores overenskomster hæver lønnen jævnligt, taber vi samlet set konkurrenceevne i stor stil, hvilket yderligere presser virksomheden.
“Det er ikke mit problem” kunne medarbejderen så sige. Jo,
det er, fordi du vælger at føre dine private gøremål ind i arbejdstiden og
udnytte en situation, hvor det tilsyneladende aldrig bliver for meget.
Som projektleder tør du måske tage emnet op i teamet. Gode
spørgsmål er bl.a. ”Hvornår er det for meget med vores private gøremål?”, ”Er
det en arbejdsplads eller en social institution?”, ”Er det ok at blive holdt
ansvarlige for noget, som man har taget ansvar for?”, ”Kan vi organisere vores
samarbejde på andre måder?” og ”Kan vores opgaveløsning og samarbejde
tilrettelægges på andre måder?”.