
Hvorfor er det, at vi i 50 år har troet på, at man populært sagt lineært kan addere individuelle profiler sammen til en teamprofil?
Eller at man i det hele taget har kunnet tale om Kreativ, Indpisker eller f.eks. Kritisk som om disse personlighedstræk var krydderier, som man blot kunne justere mængderne af? Er der ikke i praksis en hel bunke årsager til, at teamet bliver helt anerledes end teorierne påstår? Hvad nu, hvis man f.eks. er Kreativ; men forsagt. Leverer man så lige så meget kreativitet som den, der er Kreativ og stærkt udadvendt? Og hvad hvis nogle af teamdeltagerne er mere ind i varmen hos ledelsen end resten? Eller hvad hvis vi er i en teknologitung virksomhed, hvor formelsamlingen er biblen. Har mon så ikke Analytikeren har mere gennemslagskraft end de mere Sociale hyggetyper? Og hvordan spiller kulturen ind? Er der mon lige så meget sprælsk kreativitet i kirkeministeriet som i start up firmaet i Kødbyen? Og hvad, hvis der er mange skjulte dagsordner? Ja, hvad vis?
Det er sjovt og spændende at få sin egen profil og høre om de andres, men at tro, at de tilsammen siger ret meget afgørende om teamets virkelige performance er kun en drøm, mener jeg efterhånden. Sådan er det jo ikke! Og et eller andet sted vidste vi det jo også godt: det er super idealiserede scenarier vi har leget med. Dagen efter har teamet knirket videre! Der var langt til den virkelighed, som deltagerne faktisk oplevede!
Jeg er bange for, at vi ikke har turdet afsløre, at kejseren ikke havde noget tøj på af frygt for at afsløre, at vi ikke helt forstod de der team dynamikker og mekanikker. Konsulenterne (incl. mig), eksperterne og rådgiverne har haft det for let, er jeg bange for!
Men hvad nu, siger Elisabeth Plum, om vi tager udgangspunkt i virkeligheden, sådan som den udspiller sig og opleves af deltagerne? Og hvad nu om vi kunne ændre den virkelighed i retning af det, som vi har brug for i relation til udfordringerne i vores projekt? Ville vi så ikke have elimineret de fleste fejlkilder og misvisende generaliseringer?
Jo, sig jeg så, så har vi fat i noget, det giver mening, som kan forstås, og som deltagerne relativ enkelt kan ændre på.
Jeg er virkelig tiltaget af Plums model og værktøj Team Potentiale og føler, at de er forløberen for en helt ny agenda for teams.